Giardia, Dyrlægevagten
Katte Sygdomme

Giardia

Giardia er en snylter (parasit), som kan forårsage diarré hos dyr og mennesker. Smitte sker ved optagelse af pasitten gennem munden. Når parasitten når tyndtarmen sætter den sig fast og fremkalder en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet. Herved nedsættes foderoptagelsen og katten kan få diarré.

Giardia smitte kan forekomme via forurenet drikkevand og forurenet foder.

Sygdommen kan forløbe akut eller kronisk; men de fleste infektioner forløber uden tegn på sygdom. Når sygdommen optræder, er det som regel hos yngre katte, hvor man ser en vedvarende diarré og som følge heraf utrivelighed.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis katten får diarré kan det skyldes giardia.

Man kan påvise parasitten ved at undersøge en afføringsprøve under mikroskop. Det er ikke altid, parasitten er til stede i afføringen. Derfor er en negativ diagnose ikke altid er en sikkerhed for, at parasitten ikke opholder sig i tarmen.

Undertiden kan det derfor være nødvendigt at gentage denne undersøgelse med nogle dages mellemrum.

Hvis katten har fået konstateret giardia, vil en medicinsk behandling i de akutte tilfælde, som regel kunne helbrede. Hvor imod de mere kroniske giardia tilfælde kan kræve noget længere behandlingsforløb.  

Der er i udlandet udviklet vacciner mod sygdommen.   

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten