Katte Hos dyrlægen

Vaccination

Vaccination Katte Hos dyrlægen

Ved vaccination forstås en indsprøjtning med det smitstof (virus eller bakterie), der er årsag til sygdommen, således at dyret danner antistoffer imod smitstoffet.

For ikke at forårsage sygdom, men alligevel være i stand til at påvirke immunsystemet til at danne antistoffer, må smitstoffet i en vaccine gives i en ændret form.

Dette kan enten være som dræbt eller levende smitstof.

Ved at anvende dræbt smitstof (dræbt vaccine) hindrer man en opformering af smitstoffet i dyret efter vaccinationen, og på grund af det store indhold af dræbte antigener i vaccinen, vil dyret danne høje antistoffer overfor de enkelte komponenter. Man får således på en sikker måde vaccineret dyret mod de forskellige infektioner, uden risiko for at påføre dyret nogen sygdom eller andre bivirkninger, der kan følge anvendelsen af levende smitstof i en vaccine (levende vaccine).

Hvad er maternelle antistoffer?
Straks efter fødslen modtager killingen antistoffer fra moderen igennem råmælken. Disse antistoffer passerer igennem tarmene og bliver optaget i blodet, hvor de beskytter killingen i de første leveuger imod de infektioner, som moderen selv er immun overfor. Denne type antistoffer kaldes – MATERNELLE ANTISTOFFER – og de forsvinder langsomt indenfor de første leveuger.

Hvornår er killingen fri for maternelle antistoffer?
Dette afhænger af hvor god moderens egen beskyttelse er overfor de forskellige sygdomme. Dette er igen afhængig af moderens vaccinationsstatus samt det aktuelle smittepres i det miljø, som omgiver katten. Jo bedre moderen selv er beskyttet, jo flere antistoffer overføres via råmælken, – jo højere bliver killingens antistofindhold i blodet og jo længere er den nyfødte killing beskyttet. Maternelle antistoffer kan yde beskyttelse i op til 16 uger efter fødslen.

Hvornår kan man påbegynde vaccination?
Foruden at beskytte killingen mod sygdom vil de maternelle antistoffer også blokere for effekten af en vaccination. Først når killingen har et meget lavt indhold i blodet af maternelle antistoffer og dermed er helt modtagelig for smitte, kan man gennem vaccination aktivere killingens eget immunsystem. Da det tidspunkt, hvor killingen er fri for maternel immunitet, er forskelligt fra sygdom til sygdom og fra killing til killing, vil dyrlægen under hensyntagen til risikoen for smittepåvirkning fra det miljø, der omgiver killingen, fastlægge det bedste tidpsunkt for påbegyndelse af et vaccinationsprogram.

Vaccinationsprogram

Såfremt man ønsker sin killing bedst muligt beskyttet, kan nedenstående vaccinationsprogram følges:

  1. Første vaccination i 12. leveuge.     
  2. Anden vaccination i 16. leveuge.     
  3. Årlig revaccination.

Såfremt vaccination påbegyndes før 12. leveuge gives yderligere 2 basisvaccinationer ved 12 og 16 uger.

Kan der alligevel trods vaccination forekommer sygdomsudbrud blandt de vaccinerede katte?
Ja, det kan der. Det gælder hos mennesker og dyr, at enhver immunitet kan gennembrydes. Dels er der forskel på de enkelte individers evne til at danne antistoffer efter en vaccination, og dels er smittepresset forskelligt afhængig af det omgivende miljø. Endvidere kan individets modstandskraft nedsættes af mange årsager, som f.eks. anden sygdom, ormeangreb og stress. Imidlertid vil et sygdomsudbrud på en vaccineret kat ofte bliver mildere end på en ikke vaccineret kat.

Er der nogen risiko forbundet med vaccination?
Bivirkninger er ydest sjældne, men kan dog forekomme. Katten kan blive lidt nedstemt, og der kan på injektionsstedet ses mindre hævelser, som normalt forsvinder på få dage. Allergiske reaktioner er ligeledes sjældne såvel ved første som ved senere vaccinationer.

Kattesyge
Kattesyge (panleukopeni) forårsages af et virus, feline panleukopenia virus (FPLV), er et parvovirus. Sygdommen er især farlig for killinger, hvor dødeligheden er høj, men også ældre katte kan smittes. Sygdommen viser sig ved høj feber, nedstemthed, opkastninger, diarré og appetitløshed. Mange katte bliver kronisk syge med udtalt utrivelighed.

Kattesyge kan overføres både direkte fra kat til kat eller smitte via det omgivende miljø, hvor smitstoffet kan overleve i lang tid.

Katteinfluenza
Katteinfluenza er en fællesbetegnelse for 2 forskellige virusinfektioner, Rhinotrachitis og Caliciviriusinfektion.

Rhinotracheitis, forårsages af katte herpesvirus (FVR) og er en af de mest almindelige årsager til luftvejsinfektioner hos katte.

Sygdommen forløber ofte uden væsentlige sygdomstegn, men kan særlig hos killinger være alvorlig og føre til døden. Symptomerne er feber, nedstemthed, nysen og øjenflåd, hævelser ved øjnene samt spytflåd. Mange katte bliver efter overstået sygdom kronisk inficeret, og kan fra tid til anden sprede smitte.

Calicivirusinfektion, forårsages af katte calicivirus (FCV), der ligesom herpesvirusinfektionen er meget almindelig. Symptomerne omfatter feber, besværet vejrtrækning samt strittende hårlag. Endvidere optræder sårdannelse på tunge og i svælget, samt flåd fra øjne og næse.Ofte optræder calivicirusinfektion sammen med rhinotracheitis, og de evt. tilstødende bakterielle infektioner kan forårsage lungebetændelse og føre til dødsfald.

Chlamydia-infektion
Chlamydiainfektion hos katte er en meget smitsom sygdom, der forårsages af “chlamydia psittaci”. Sygdommen viser sig som betændelse i kattens øjne, oftest begyndende i et øje og efter 5 – 7 dage også i det andet øje. Katten kan få feber og evt. flåd fra næsen, spisevægring og vægttab. Chlamydiainfektion kan behandles med antibiotika.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten