Wilhelm Conrad Röntgen levede fra 1845 – 1923. Han var fysiker ved universitetet i Würzburg, hvor han i 1895 opdagede nye stråler, som han kaldte “X- stråler”.
Senere blev disse stråler bedre kendt som røntgenstråler.
Røntgenstråler opstår, når elektroner med en fart på ca. 300.000 km i sekundet opfanges af og standses af et fast stof. Strålerne bevæger sig i bølger og måles i bølgelængde og energi.
For at illustrere, hvad bølger og bølgelængde er, må man forestille sig, hvad der sker, når man kaster en sten i stillestående vand. I det øjeblik stenen rammer vandoverfladen, vil der komme større og større bølger, hvilket ser ud som om vandet bevæger sig, men det gør det faktisk ikke. Kraften som giver vandet bevægelse, kommer fra centrum, hvor stenen ramte vandoverfladen.
Bølgelængden eller ringe i vandet er afstanden fra bølgetop til bølgetop eller bølgedal til bølgedal.Røntgenstråler er kraftbølger, som har en bølgelængde 1/10.000 af lystes bølgelængde. Røntgen kan derfor trænge igennem materialer, som synligt lys ikke kan. Når røntgenstrålerne trænger igennem et materiale kan disse opfanges på en røntgenfilm.
Røntgenfilm består af en lysfølsom emulsion tilsat en sølvforbindelse. Når røntgenstrålerne rammer filmen, sker der en sværtning. Denne sværtning varierer efter tykkelsen på objektet, som røntgenstrålerne trænger igennem.
Når røntgenfilmen herefter fremkaldes bliver det usynlige billede omdannet til et synligt. Det er denne teknik, som giver et røntgenbillede.
Røntgenstråler kan selv i små mængder virke skadelige. Det er især æggestokke, testikler og knoglemarv, som bliver beskadiget. Derfor anvender man bly, som beskyttelsesmiddel i form af blyforklæder til personer, som arbejder med røntgen.
I de senere år er der udviklet en teknik, hvor man ved hjælp af computer er i stand til at fremkalde og arkivere røntgenbilleder.
