Sygdommen overføres ved slagsmål, bid og bidning, hvor virus overføres med spyt. Herefter opformeres virus i kroppen og udskilles med spyttet igen. Sygdommen ses hyppigere hos ældre hankatte over fem år end hos hunkatte. Årsagen til dette kan være, at hankatte er i slagsmål hyppigere end hunkatte. Overførsel af virus til fostre gennem moderkagen er ikke sandsynlig, ligesom  overførsel af virus gennem modermælken heller ikke er sandsynlig. Helt udelukkes kan det dog ikke.
Inficerede katte danner antistoffer, som kan påvises 4-8 uger efter infektionen har fundet sted.

HVAD KAN JEG GØRE
Hvis katten begynder at magre af, virker utrivelig, får et unaturligt hårlag, viser tegn på gulsot, har mundhulebetændelse og får diarrè kan det være et tegn på at sygdommen er til stede, men generelt er det en sygdom, som giver uspecifikke symptomer.

Man skal søge dyrlæge, som ved en blodprøve og en analyse kan finde ud af, om katten har sygdommen.
Får katten konstateret sygdommen, er helbredelse ikke mulig, fordi der ikke findes nogen behandling, som kan helbrede katte-AIDS.