Hunde generelt

Sygeforsikring af hund

Sygeforsikring af hund Hunde generelt

Når man har været i smådyrspraksis en stor del af sit liv, sådan som jeg har det, er der mange minder og billeder, man går rundt med i sit hoved. Både gode og mindre gode. De bedste er naturligvis, når man hjalp en syg patient igennem en alvorlig krise og oplevede den lettelse og glæde, det gav hos både patienten selv og hos ejeren. For mange mennesker er hunden et familiemedlem og  ofte samtidig deres nærmeste ven og følgesvend.

I hverdagen glemmer man at tænke på, hvor pludselig sygdom kan komme. Når man står med en pragtfuld lille hvalp eller når ens hund er frisk, livsglad og på toppen, er det jo heldigvis ikke det, man lige tænker på. Men det burde man nok gøre. I hvert tilfælde synes jeg, det er en god ide, at enhver hundeejer stopper op og overvejer, hvad der kan og skal ske, hvis uheldet skulle være ude. Her tænker jeg ikke kun på hvilken dyrlæge, man vil vælge, men jeg tænker på  udgiften.

På en dyreklinik er sygdom hverdagen. Det er det, man beskæftiger sig med hele dagen bortset fra vaccinationerne, hvor især de dejlige hvalpevaccinationer er dejlige afbræk i denne hverdag. Men det vi ser er, at sygdom meget ofte kommer helt uventet, ubelejligt, pludseligt og af og til  ligefrem chokerende for den enkelte. Ofte  spørger folk os : ” Jamen hvorfor lige os, hvorfor lige nu, hvordan kunne det dog ske ? ”  osv. Det kommer ikke helt sjældent fuldstændig bag på folk. Og vi, der arbejder professionelt med dyr, kan jo ikke sige andet end, at sygdom er faktisk en naturlig del af livet, den rammer i flæng og kommer altid ubelejligt.  Og så kan vi naturligvis prøve at støtte, forklare og hjælpe på et professionelt niveau.

Foruden at forsøge og hjælpe og forklare, er der en anden ting , man som ansat eller indehaver af en dyreklinik hurtigt finder ud af, man bliver nødt til at forholde sig til. Det er, at oveni erkendelsen af selve sygdommen med alt det besvær, bekymringer, måske smerte etc. denne i sig selv medfører, så er der selve udgiften, der som oftest også overrasker hundeejeren. Mange familier har faktisk glemt at tage den udgift med i budgettet og bliver ubehageligt overraskede. Det er ikke alle mennesker, der har så meget luft i budgettet, at de lige kan finde 5104 kr.  til en akut livmoderoperation, 6488 kr. til et brækket lårben eller 2488 kr.  til en pote, der blev skåret op af et glasskår. Som dyrlæge er det meget ubehageligt at være indstillet på hurtig og effektiv hjælp, og så opleve, at man i stedet for at komme i gang med at hjælpe dyret, må stå og diskutere økonomi med ejeren. Samtidig får man ondt af både dyret og ejeren. Ikke helt sjældent føler man sig faktisk lidt skyldig, fordi man har ødelagt den ferie, som familien var ved at spare op til, men som nu pludselig røg sig en tur. Eller man kan se på ejeren, at denne går nedbøjet ud af døren, fordi disse penge faktisk egentlig ikke kunne undværes, og nu vil de næste par måneder blive svære at klare sig igennem. Selvfølgelig er det ikke dyrlægens skyld, men det er svært at ryste disse ubehagelige “bagsider af medaljen ” af sig. Selvom alle siger, det går så godt her i Danmark, har jeg ofte set at bl.a. på grund af skattetrykket og de stigende boligudgifter, er der mange mennesker, der  har så lidt  luft i budgettet, at det  slår dem lidt ud med en pludselig stor udgift til hunden på flere tusinde kroner.  Mange praktiserende dyrlæger har også oplevet, at man må undlade  at give den korrekte behandling på grund af økonomien eller eventuelt ligefrem aflive. Dette er naturligvis det aller værste og ret uacceptabelt, men dog bedre end at lade patienten gå med smerter.

Fordi jeg som dyrlæge meget gerne ville undvære disse oplevelser, og i stedet have lov til at koncentrere mig om at hjælpe patienten og ejeren, fik jeg tillært mig en adfærd, som jeg synes afhjalp problemet en hel del. Måske var det fordi, jeg har været meget  i Sverige, og her så jeg hvordan, dette kan ungås. 

Når en hund evt.. hvalp kom allerførste gang på min klinik, kunne det aldrig lade sig gøre, at jeg undlod at fortælle, at der var noget, der hedder sygeforsikring. Jeg synes især, det var vigtigt med hundene, men  senere tog jeg kattene med. Det var helt ligegyldigt, hvad dyret kom for første gang, jeg nævnte det altid. Desuden udleverede jeg altid noget materiale eventuelt en brochure fra et forsikringsselskab. Naturligvis havde jeg alle dem, der findes liggende. ( Der findes i Danmark  seks forskellige  til hund ). Jeg synes ikke, det var min opgave at pege på hvilket forsikringsselskab, der var bedst .  Det kunne evt. komme senere, hvis jeg blev spurgt til råds.  I stedet udleverede jeg en sammenlignende undersøgelse og opfordrede ejeren til at holde familieråd, drøfte det og få taget stilling. Jeg nævnte, at afgørelsen afhang meget af privatøkonomien, reserver og hvilken risiko man var parat til selv at løbe. Det vigtigste var at få det drøftet og tage en beslutning. 

Ofte blev jeg spurgt : ” Jamen kan det nu betale sig ” ?  Dette spørgsmål overraskede mig meget i starten . Men svaret er, at da det jo er en forsikring,  er det svært at svare fornuftigt på. Man skal vel egentlig ikke ønske at det skal “kunne betale sig”, for så vil det betyde, at man ønsker hunden bliver syg eller kommer til skade. Det er ligesom de andre forsikringer, man har.  Det er et sikkerhedsnet, som man ønsker, man ikke får brug for. Forsikringer skal man kun tegne, hvis man ikke ønsker at påtage sig den risiko selv. Har man en del penge i reserve til uforudsete udgifter, må man sige, at sygeforsikring for hunden måske kan undværes. Det er generelt billigere at være “selvforsikrende “. Det er klart, forsikringsselskaberne også skal leve, og selvfølgelig skal de have et overskud på produktet – ellers kommer det ikke til at bestå længe. Men som jeg tidligere har nævnt, er det bare helt sikkert min erfaring, at selv i familier med gode indkomster, er det ikke lige den udgift man havde regnet med. Slet ikke. 

Ofte bliver man også overrasket over størrelsen på regningen. Dyreklinikker og dyrehospitaler er som private menneskehospitaler.  Der er slet ikke offentlige penge i dem. Tværtimod svares der endda moms. Selvom de veterinære ydelser endnu ikke er helt lige så dyre, som de samme ydelser på privathospitalerne, er de godt på vej. Dette skyldes, at udviklingen på det veterinære smådyrsområde er gået meget hurtigt i de sidste ti til tyve år. Dyrlægerne er simpelthen blevet meget dygtigere, de kan mere og generelt er de meget mere veludstyrede. Det vil sige ,man bliver meget bedre hjulpet i dag, men det kommer man naturligvis til at betale for. Ser vi lidt ud i fremtiden, tyder meget på, at  disse prisstigninger vil fortsætte.

Det kan være fornuftigt  inden man vælger, at man undersøger markedet for sygeforsikringer lidt og gør sig klart, præcist hvilket behov man har. Endnu er der ikke helt så mange forskellige sygeforsikringer til hund herhjemme, så de er ikke helt så forskellige, som man ser i f.eks. Sverige, hvor mange flere hunde er sygeforsikrede. Her er omkring 90 % af hundene sygeforsikrede. I Danmark er det højst ca. 10 %, men prognoser siger dog, at dette tal vil stige meget de næste år, fordi der i høj grad er et behov. Man skal først og fremmest vælge et forsikringsselskab, hvor man har tillid til en seriøs behandling, når skaden er sket. Et selskab, der har tilknyttet dyrlæge eller evt. en veterinærsygeplejerske er en god ting. For hvis der er tvivl om noget, så har man mulighed for at klage til personer med veterinærfaglig indsigt. Generel tillid til selskabet må også veje tungt. Hvis man har tid, kan man prøve at finde ud af, om selskabet gør noget ud af disse sygeforsikringer til hund, eller om man kun har det som et ekstra nicheprodukt, man i virkeligheden ikke interesserer sig så meget for. Ring evt. og stil nogle spørgsmål og få materiale tilsendt. 

De ting, jeg synes, det er vigtigst at interessere sig for er selvrisikoens størrelse og så om dækningen er livsvarig eller om den ophører ved en vis alder.  Desuden om der er et maksimum pr. år på hvad, der kan udbetales, eventuelt om der er maksimum på udgifter til laboratorieundersøgelser, røntgen eller lignende. Kun et selskab har meget lav selvrisiko – det er Alm. Brand hvor selvrisikoen kun er på 300 kr. Efter selvrisikoen er trukket, får man udbetalt 80 % af resten af dyrlægeregningen. De andre selskaber har en selvrisiko på mellem 600 kr og 1200 kr, og man får så udbetalt 100% af resten af dyrlægeregningen. Den årlige præmie ligger for alle selskaberne lige under eller lige over 1000 kr  for en kombineret syge- og ansvarsforsikring for hund. Ansvarsforsikringen for hund er lovpligtig i Danmark, og normalt kombinerer man disse to forsikringer. En sygeforsikring for kat koster ca. 700 kr årligt.

En hund kan sygeforsikres fra hvalpealderen, når den er blevet vaccineret første gang.

En forsikring hviler på et solidaritetsprincip. Forsikringstagerne skal have nogenlunde samme risiko for at kunne  blive ramt af sygdom, for at præmien står i rimeligt forhold til den økonomiske risiko, man vil undgå. For at dette kan opfyldes og for at udgifterne ikke skal løbe løbsk for forsikringsselskaberne, så der bliver præmiestigninger og de mange kommer til at betale til især de få med  stor risiko og ekstra store udgifter, er der undtagelser, dvs. ting, der ikke er dækket. Det normale er at tand- og mundhulebehandling, samt vaccinationer og ormebehandling er undtaget. De fleste selskaber har også undtaget ledmusoperationer, samt operation for hofteledsdysplasi samt visse andre arvelige sygdomme. I fremtiden kunne det tænkes, der vil komme en sygeforsikring , der ikke har nogle undtagelser, men denne vil så naturligvis være dyrere.

Konklusivt må det siges, at jeg har sjældent været ude for, at man fortrød, at man havde tegnet en sygeforsikring, men jeg har desværre mange, mange gange været ude for, man fortrød, at man ikke havde fået det gjort. Og når uheldet er ude, er det naturligvis for sent – det er heller ikke givet, at hunden senere kan forsikres på normale vilkår, selvom den efterfølgende blev rask. Det kan være forsikringsselskabet skønner, der vil være en forøget sygdomsrisiko fremover. Så jeg vil sige, at selvom den danske hundeejer tilsyneladende er parat til at løbe en langt større risiko for at skulle punge ud, når  hunden pludselig er blevet syg, så kan det være vi i højere grad  burde sygeforsikre, som man gør i Sverige. I hvert tilfælde hører det efter min mening med til et ansvarligt dyrehold, at man har overvejet hvorledes man kan og vil forholde sig i tilfælde af sygdom hos sin bedste ven. Helst allerede fra hvalpealderen.

Hvis man vil forsikre, er det vigtigt, man får et produkt, der passer til ens behov, og at man er klar over hvad forsikringen dækker. Generelt vil jeg sige, de forsikringer, vi har på markedet herhjemme alle er ret gode. 

Desværre er en del hundeejere slet ikke klar over, man kan sygeforsikre sit dyr.

Hvis du er i tvivl om noget vedrørende forsikring, plejer de fleste dyrlæger at have en ret god viden på området, så spørg din dyrlæge eller ring til forsikringsselskaberne.

Det er også meget vigtigt at forebygge sygdom. De danske dyrlæger har en stor viden om, hvordan man forebygger og undgår sygdom hos hunde. Det er mit håb, at dette rådgivningsarbejde i årene, der kommer vil fylde meget mere. 

Det drejer sig jo ikke kun om at “reparere”, men også om at forsøge at undgå sygdom og ulykker. Ved at sørge for at dyrene har et sundt og godt liv. 

Af Lene Kattrup dyrlæge, Alm Brand Dyreforsikring Lyngby Hovedgade 4, 2800 Lyngby.

Har også været bragt i DKK´s blad hunden efteråret 2001.   

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten