1. Før du køber hund, Dyrlægevagten
Hunde generelt

1. Før du køber hund

Anskaffelse af hund bør planlægges nøje, hvis både du og hunden skal være tilfredse med jeres samliv. Nedenfor finder du en række gode råd om de overvejelser, som du bør gøre dig, før du køber hund.
Der er mange glæder og positive sider ved at anskaffe sig en hund, men der medfølger også en hel del arbejde og udgifter i forbindelse med pasning, pleje og træning af hunden. Det er meget vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i, hvad det kræver at have hund. Man skal gøre sig klart, hvad man selv kan tilbyde hunden, og det er vigtigt, at man vælger en race, der passer til familien og dens livsstil. Det er et stort ansvar at have hund, og man skal huske på, at hunden, med lidt held, lever i 8-14 år.
Alt for mange hunde må hvert år betale prisen for menneskets impulshandlinger og dårlige beslutninger. De heldige hunde bliver omplaceret eller havner på internater. De uheldige forbliver ulykkelige i hjemmet eller må lade livet hos dyrlægen. Spørg derfor altid dig selv, om du kan give en hund et godt liv, og om det at have hund er noget for dig? Hvis svaret er JA, så skal du bl.a. også gøre dig overvejelser om størrelse, køn og race. Vi vil gerne hjælpe dig til at træffe det rette valg. Overvejer du at købe hund – eller kender du nogen der gør – så læs disse gode råd om køb af hund, Før du køber hund!

Kend dine begrænsninger

Som udgangspunkt er vi meget optimistiske, når vi skal vurdere vores egne evner. Tænk blot på planerne om opsparingen, slankekuren m.m. Når du vurderer den tid og energi, du planlægger at bruge på hunden, er det derfor en god idé at trække ca. 20 % fra. Er du førstegangs hundekøber, så køb ikke en race der er alt for “eksotisk” eller krævende. Før du anskaffer dig en hund, bør du gøre dig følgende overvejelser:

Har du tid?
Alle hunde, uanset race, har brug for at være sammen med dig for at trives. Hunden nedstammer fra ulven, der lever i flok og gennem samarbejde mellem flokkens medlemmer er i stand til at nedlægge byttedyr, som er større end den selv. Ulvene i en flok er derfor afhængige af hinanden, og der knyttes stærke bånd mellem dem. Vore hunde har også denne tilbøjelighed til at knytte bånd til medlemmerne i den flok, som de er en del af – altså vores familie.
En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt. Hunden skal udover daglig motion, aktiveres og trænes for at blive mentalt træt og tilfreds. Endelig skal du påregne tid til at børste og soignere hunden (varierer fra race til race). Alt i alt skal du kunne afsætte minimum 1 1/2 time dagligt til beskæftigelse af hunden – udover den tid, hvor du på anden måde er sammen med hunden.

Har du overskud?
En hund ved ikke på forhånd, hvad du forventer dig af den. Det skal du lære den. Du må derfor være indstillet på at bruge en hel del tid på at opdrage og træne med hunden. Dette gælder både, hvis du anskaffer dig en voksen hund, og hvis du køber en hvalp. Selvom du har erfaring med hunde, bør du gå til hundetræning med den – specielt hvis du anskaffer en hvalp. På et hvalpehold lærer du og hunden at samarbejde om nogle grundlæggende lydighedsøvelser, og hunden lærer også at omgås andre hunde samt fremmede mennesker.

Passer en hund ind i din hverdag?
En hund trives bedst med en nogenlunde regelmæssig tilværelse. Lange arbejdsdage, mange flytninger, skiftende arbejdstider, rejseaktiviteter, pasningsordninger m.v. kan godt gøre hunden urolig og stresset.

Har du råd?
Det koster at have hund – og her tænkes ikke på hvalpens pris. Anskaffelsesprisen er nemlig forbavsende lille, når man tænker på hvad det koster at holde hund i 10-15 år. Man skal påregne udgifter til mad, hundeudstyr, vaccinationer, loppe- og ormemidler, regelmæssige og uventede dyrlægebesøg, træning, pelspleje, pensionsophold, diverse forsikringer m.v. Så synes man, at prisen på en hund lyder afskrækkende, bør man overveje, hvorvidt man overhovedet har råd til at holde hund.

Hvordan bor du?
Hvis du bor i lejlighed, skal du tænke på, at hunden skal luftes flere gange hver dag uanset vejret – dels fordi den skal ud at besørge, dels fordi den har behov for motion og mental stimulering. Selvom du bor i hus og derfor kan lukke hunden ud i haven, når den skal besørge, er det nødvendigt at gå tur med hunden mindst 1-2 timer hver dag. Det er begrænset hvor megen motion, hunden kan få ved at gå alene rundt ude i haven. Desuden lærer den hurtigt alle lugtene i haven at kende. Hunde har behov for nye oplevelser. Det vil den kun få, hvis den kommer ud at gå steder, hvor der er fremmede lugte.
Alle hunde reagerer på lyde og synsindtryk, men nogle hunderacer gør mere end andre. Hvis du bor i et boligkompleks, bør du tage hensyn til dette ved valget at race, så hunden ikke bliver til gene for naboerne. Man kan lære en hund at tie stille på kommando, men det er ofte svært og det hjælper ikke, hvis hunden gør, når den er alene. Man bør under ingen omstændigheder fare op og skælde ud, hvis hunden gør, da det kun vil gøre problemet værre.
Hvis du ikke bor i egen bolig, skal du sikre dig, at det er tilladt at holde hund i ejendommen. I almennyttigt boligbyggeri vil det normalt være boligselskabet eller afdelingsbestyrelsen, der bestemmer reglerne for hold af husdyr. I andels- og ejerboliger vil det være beboerforeningen, der bestemmer reglerne.

Børn og hunde
Mange hunde bliver anskaffet af hensyn til børnene i familien. Børnene ønsker brændende en hund og lover, at de nok skal passe den og gå tur med den. Men når nyhedens interesse fortager sig, overgår forpligtelserne ofte til forældrene. Ansvar for dyr er noget, børn skal lære, og det skal ske under de voksnes opsyn. Forvent aldrig, at et barn skal holdes ansvarligt for et dyr – ej heller en hund. Valg af hund, pasning og pleje er derfor altid en voksens ansvar.
Det kan dog være meget berigende for børn at vokse op sammen med en hund, idet børn kan lære at omgås et andet levende væsen med forståelse, respekt og omsorg. Hvis man får en hund i hjemmet, er det vigtigt at både børn og hund lærer nogle grundregler om, hvad man må og ikke må. Har man et godt regelsæt for omgang med hunden, er der stor sandsynlighed for at udfaldet bliver positivt. Regelsættet skal være på plads, før hunden ankommer til hjemmet.
I hundebøger står der ofte, at den pågældende race er “børnevenlig”. Alle racer er som udgangspunkt “børnevenlige”, såfremt de tilvænnes og får gode oplevelser med børn fra hvalpestadiet. For at en hund skal blive glad og tryg ved både fremmede børn og voksne, er det derfor vigtigt at den præges og socialiseres som hvalp. Husk også på, at man aldrig må lade mindre børn og hunde være alene sammen.

En eller to hunde i familien
Det er en udbredt misforståelse, at man undgå at hunden får alene-hjemme problemer, hvis man anskaffer sig to hunde, der kan holde hinanden med selskab. Alene-hjemme problemer skyldes nemlig meget ofte hundens eller hundenes afhængighed af personer i familien, og kan derfor ikke afhjælpes ved, at man anskaffer sig to hunde. Hunden, eller hundene, skal gradvist tilvænnes at være alene, ellers risikerer man, at den ene eller begge hunde giver problemer, når de lades alene.

Vælg den rigtige hund
Hvis du har besluttet at anskaffe en hund, skal du også gøre dig overvejelser om hvilken hund du skal vælge. Nedenfor er listet nogle overvejelser, der forhåbentlig kan hjælpe dig til at vælge den rigtige hund.

Racehund eller blanding?
Alle hunde er skønne, uanset om det er race- eller blandingshunde. Hunde af blandingsrace kan være lige så gode familiehunde som racehunde. Det er dog sværere at forudsige, hvordan en blandingshund kommer til at udvikle sig – især hvis man ikke kender begge forældredyrene. Denne usikkerhed gælder ikke kun hundens størrelse og udseende, men også dens mentale egenskaber. Man bør derfor være opmærksom på, hvilke racer, som indgår i blandingshunden, da særlige karaktertræk fra disse racer kan slå igennem i forskellige kombinationer hos de enkelte hvalpe i et kuld – eventuelt på et senere tidspunkt i hundens liv. Specielt skal man være opmærksom, på om der i blandingen indgår racer med særligt udprægede karaktertræk, som kan være uheldige, hvis de kombineres med visse andre egenskaber – for eksempel hvis voldsomt temperament, som ses hos visse terriere, kombineres med stor fysisk styrke, eller hvis tendens til nervøsitet, der blandt andet ses hos Collie, kombineres med stærk tendens til vagtsomhed.
Ved opdræt af racehunde har man lagt vægt på bestemte egenskaber hos de enkelte racer. Det betyder, at man generelt kan være mere sikker på, hvilke egenskaber hunden har, når man vælger en racehund fremfor en blandingshund. Dette skal du tænke på, hvis du har bestemte forventninger til hundens egenskaber – for eksempel, hvis du skal anvende den til bestemt formål. Købsprisen er som oftest lavere for en blandingshund, men da anskaffelsesprisen er lille i forhold til, hvad det koster holde hund, bør dette ikke være et tungtvejende argument.

Stor eller lille hund?
Stadigt flere mennesker vælger en lille hund frem for en stor. Små hunde giver dog ikke færre problemer med deres adfærd end store hunde, og du bør være opmærksom på, at en lille hund har lige så stort behov for opdragelse som en stor. En stor hund kan dog alene i kraft af sin størrelse være sværere at håndtere end en lille hund. Udgifterne til foder vokser naturligvis også i takt med hundens størrelse.
Hundens størrelse bør også i nogen grad afhænge af, hvordan du bor. Hvis du bor i lejlighed og skal gå på mange trapper hver dag, er det uhensigtsmæssigt at vælge en meget stor og tung race, idet det er belastende for hundens knogler og muskler at gå på trapper, før den er fysisk udviklet. – Og det er ligeledes belastende for dig at skulle bære hunden.
Hvis du ikke har bil og færdes på cykel, i tog eller bus, kan det være en fordel at købe en mindre race, der måske endda kan sidde i en taske, og må medbringes i offentlige transportmidler i byerne.

Tæve eller hanhund?
Hos de fleste racer ses en forskel mellem kønnene. Hanhunden er som regel større og stærkere end tæven. Generelt kan hanhunde optræde mere aggressivt end tæver, og de har en større tilbøjelighed til at ville “dominere” ejeren, hvis de får lov til det. Tæver kan dog også udvise aggressivitet – specielt over for andre tæver. Endvidere synes der at være en tilbøjelighed til, at tæver kan udvise mere nervøsitet end hanhunde. Både aggressionsproblemer og problemer med nervøsitet kan dog i de fleste tilfælde undgås, hvis hunden håndteres korrekt. Du skal desuden være opmærksom på, at hunhunde kommer i løbetid to gange om året (af ca. tre ugers varighed). Tæver og hanhunde kan stort set opnå de samme resultater i træningssammenhæng.

Hunde fra internater
Hvis du vælger, at anskaffe en hund fra et internat, kan personalet vejlede dig i at få netop den hund, der passer til dig og din familie. Dyrenes Beskyttelse har internater i hele landet. Du kan finde internaterne på Dyrenes Beskyttelse’s hjemmeside på internettet (www.dyrenes-beskyttelse.dk) På hjemmesiden kan du desuden, for flere internaters vedkommende, se, hvilke hunde de har til videreformidling.
En hund fra et internat vil skifte hjem to gange inden for kort tid. Det betyder, at den har ekstra behov for tryghed, hvorfor den kan knytte sig stærkt til dig. Der er derfor risiko for, at den vil give problemer, hvis den lades alene hjemme, inden den er faldet til i familien og vænnet sig til de daglige rutiner i hjemmet. Ligesom hvalpe skal en hund fra et internat derfor gradvist lære at være alene hjemme – også selvom hunden uden problemer kunne være alene hjemme hos sin oprindelige ejer.

Hund fra en kennel
Der er stor forskel på størrelsen af kenneler. Nogle kenneler har tyve eller tredive hunde, mens andre består af en, to eller tre familiehunde.
Hvis man køber en hund, der er stambogsført i Dansk Kennel Klub, følger der en stambog med hunden. En stambog er hundens anetavle, der angiver navne og stambogsnumre på hundens forfædre i tre generationer. På stamtavlen kan der stå oplysninger om bl.a. forældre og bedsteforældres prøve- og udstillingsmeritter. Der kan også stå oplysninger om hundenes sundhedstilstand – at de har været undersøgt for bestemte arvelige lidelser.
Stambogen er ikke noget garantibevis, men siger noget om hundens baggrund. Selvom de fleste opdrættere er seriøse og bestræber sig på at levere sunde og velfungerende hvalpe, er der forskel på kvaliteten hos opdrætterne. At man anskaffer sig en hvalp fra en kennel, er således ikke nogen garanti for, at man får en sund og velfungerende hvalp. Du bør derfor besøge flere forskellige opdrættere, når du skal ud at købe en hvalp. Du skal dog være opmærksom på ikke at føre smitten videre for eksempel med dine hænder og fodtøj, hvis du kommer ud til en opdrætter, hvor der er syge hunde.

Sæt dig grundigt ind i racernes forskelligheder
Der er mere end 200 racer at vælge imellem i Danmark og ca. 400 racer globalt. Hundene er ikke bare forskellige af udseende, de er også meget forskellige af mentalitet. Hundene er oprindeligt fremavlet til at udfylde en bestemt funktion for mennesket – for eksempel som jagthunde, hyrdehunde, vagthunde eller slædehunde. De fleste hunde holdes i dag primært som familiehunde, men de har stadigvæk behov for at anvende deres naturlige og nedarvede egenskaber, fra deres tid som arbejdende hunde. Det er vigtigt, at du vælger en race, som har de egenskaber, der svarer til familiens forventninger og livsmønster.
Du kan bl.a. tilegne dig mere viden om racernes baggrund, mentalitet og særlige egenskaber fra forskellige hundebøger, via racens specialklub, på internettet, samt på hundeudstillinger, og du kan kontakte Dansk Kennel Klub. Se også listen over henvisninger bagerst i folderen.

Racernes særpræg og forskellige behov
Nogle hunderacer er, i kraft af de arbejdsopgaver de er tiltænkt, fremavlet til at have et meget højt aktivitetsniveau, være meget udholdende og ekstremt fokuserede på deres arbejdsopgave.
Disse udprægede arbejdshunde stiller store krav til træning, beskæftigelse og aktivering og trives bedst, når de får lov at udfolde sig med deres “speciale”. De egner sig derfor ikke til et liv, hvor de primært er “familiehunde”. Blive deres behov ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad, er der risiko for, at hundene vil give problemer – for eksempel i form af alene-hjemme problemer, hvor hunden ødelægger ting, når den lades alene, strejfen, aggressivitet m.m.

Hyrde- og kvæghunde. Eksempelvis: Schæferhund, Tervueren, Border collie, Welsh corgi, Kelpie, Shetland sheepdog, Islandsk fårehund.
Denne type hunde blev oprindeligt udviklet til at samle, drive og bevogte hyrdens flok. Selvom der kan være stor forskel mellem de forskellige hyrdehunderacer, er hyrdehunde generelt meget “arbejdsglade”, samarbejdsvillige og lærenemme, hvilket betyder, at de har et stort aktiveringsbehov. Endvidere knytter de sig let til deres ejer, hvilket bl.a. er med til at gøre dem til populære familiehunde. De kan være noget følsomme overfor bevægelser og lyde, og de kan have tilbøjelighed til overdreven afhængighed af deres ejer, hvis de bliver behandlet forkert. Hyrdehundene er generelt vagtsomme og noget gøende.

Hyrde- og vagthunde. Eksempelvis: Australsk cattledog, Hovawart, Old english sheepdog, Rottweiler, Kleinspitz, Kuvasz, Maremma, Komondor.
Disse hunde er fremavlet til at hyrde, bevogte og til dels forsvare husdyr og ejendom mod rovdyr og tyve. Hundene er generelt vagtsomme, selvsikre og nogle af dem noget gøende. Hundene har generelt en udpræget beskyttertrang, hvorfor de tidligt skal socialiseres blandt venlige mennesker. De deltager gerne i familien aktiviteter og kræver derudover motion og aktivering for at trives.

Drivende jagthunde. Eksempelvis: Beagle, Basset hound, Blodhund, Gravhund (kort-, lang- og ruhåret), Strelluf støver. 
De drivende jagthunde opsporer byttet og driver det foran sig under højlydt gøen. Jægeren skyder vildtet, når koplet jager byttet inden for rækkevidde. Hundene i denne gruppe er meget selvstændige og har stor interesse for vildt, hvorfor de kan have tendens til at strejfe. De er som oftest venlige og sociale overfor andre dyr og mennesker. De har let til gøen.

Apporterende jagthunde. Eksempelvis: Labrador retriever, Golden retriever, Cocker spaniel, Springer spaniel, Flat coated retriever, Kooikerhondje, Irish water spaniel.
Hundene i denne gruppe er robuste hunde, fremavlet til at lokalisere nedlagt bytte (oftest fuglevildt) på land og i vand, og bringe det tilbage til hundeføreren. De apporterende hunde arbejder i en relativt kort afstand fra føreren (indenfor bøssens rækkevidde).
Både retrievere og spaniels er foruden at være populære jagthunde også meget populære familiehunde. De egner sig godt hertil, fordi de generelt er venlige og omgængelige, samarbejdsvillige og lærenemme. Man skal dog respektere hundenes store behov for dagligt at bruge deres næser, finde og bære ting. Blandt retrieverne og Springer spaniels findes linier, som er fremavlet til at være lettere af bygning og meget aktive. Disse typer benævnes “Formel 1” og “Field trial”. Ønsker man primært at anvende hunden som familiehund, frarådes det, at man vælger hund af disse linier.

Stående jagthunde. Eksempelvis: Ruhåret-, langhåret- og korthåret hønsehund, Vizla, Pointer, Engelsk setter, Breton, Weimaraner.
Disse hunde er fremavlet til at opsøge og tage stand ved fuglevildt samt jage vildtet op på kommando, når jægeren er på skudhold. Hundene er meget udholdende, og arbejder meget hurtigt, på stor afstand af føreren.
Disse hunde bør kun anskaffes af folk, der agter at anvende dem på jagt, eller folk, der har indsigt i og kan tilgodese hundenes særlige, store behov for motion, træning og aktivering. Hundene er generelt venlige og omgængelige.

Stillende jagthunde. Eksempelvis: Akita, Karelsk bjørnehund, Norsk Elghund, Rhodesian ridgeback, Jämthund, Finsk lapphund, Irsk ulvehund.
Hundene er fremavlet til jagt på storvildt. Hunden skal opsøge vildtet og fastholde det med dens gøen, indtil jægeren når frem.
Hundene i denne gruppe er generelt stærke og selvstændige hunde med en stor handleradius. De løber gerne langt omkring, hvis de får mulighed for det. Af denne grund er det vigtigt, at man tidligt lærer hunden at samarbejde, herunder at komme, når man kalder. Disse hunde har et relativt stort behov for fysisk udfoldelse.

Mynder. Eksempelvis: Borzoi, Greyhound, Whippet, Saluki, Afghansk mynde, Pharaoh hound, Podenco ibicenco.
Mynder er hurtigt drivende jagthunde, der er fremavlet til at jage ved hjælp af synet. Sammenlignet med andre racer lægger mynder derfor mindre vægt på deres lugtesans, og mere vægt på synet, når de skal opspore vildt. Det er forbudt at jage med mynder i Danmark, men jagtlysten ligger stadig “lige under pelsen”.
Generelt kan man sige, at mynderne har behov for at strække ud og løbe frit med stor fart nogle om ugen, men derudover er de ikke så motionskrævende, som man måske skulle tro. De vil imidlertid gerne deltage i familiens aktiviteter og er almindeligvis venlige overfor andre hunde og mennesker. Når hundene løber frit, skal man være meget påpasselig omkring små hunderacer, da mynderne fejlagtigt kan opfatte dem som et potentielt bytte. Hundene kan være egenrådige. De gør ikke meget og er heller ikke særlig territoriale.

Træk- og slædehunde. Eksempelvis: Alaskan malamute, Samojede, Chow chow, Grønlandshund, Siberian husky.
Disse hunde har haft flere opgaver, men de er primært blevet brugt til slædekørsel, hvor de har transporteret mennesker og udstyr over store afstande i sne og kulde. De er meget selvstændige, stærke og udholdende. Generelt har hundene stor interesse for vildt. De er generelt venlige og accepterende overfor mennesker, men ikke altid venlige overfor fremmede hunde. Hundene skal socialiseres tidligt og bør ligeledes tidligt lære glæden ved at samarbejde med mennesker, da de ellers kan være svære at træne. Disse hunde har et relativt stort behov for motion.

Kamp- og stridshunde. Eksempelvis: Bull mastiff, Mastino napoletano, Engelsk bulldog, Amerikansk staffordshire terrier, Great japanese dog.
Disse hunde har været anvendt til hunde- og tyrekampe samt som krigs- og stridshunde.
Hundene er alle fysisk stærke, de besidder et stort mod og er meget selvstændige. De kan være svære at stoppe, hvis de kommer i slagsmål med andre hunde. Aggressivitet mod andre hunde forekommer ofte blandt voksne individer. Det er vigtigt, at man tidligt socialiserer disse hunde blandt andre mennesker og venlige hunde. De skal tidligt lære glæden ved at samarbejde og det er meget vigtigt, at ejeren har et godt og velfunderet lederskab overfor hunden. Selvom hundene i denne gruppe ofte er meget venlige overfor deres egne familier, kan de være svære at håndtere offentligt, og bør derfor ikke anskaffes af førstegangshundeejere.

Gårdhunde. Eksempelvis: Dansk/svensk gårdhund, Østrigsk pinscher, Keeshound, Eurasier, Schnauzer, Mellempinscher, Grosser schweizer sennenhund, Berner sennen.
Pinschere og schnauzere var oprindelig staldhunde, hvis vigtigste opgave var at holde muse- og rottebestanden nede. Det gav dem også betegnelsen “rottehunde”. De vogtede desuden bl.a. hestene i stalden, hvorfor de den dag i dag har let til gøen, når fremmede nærmer sig. De er nysgerrige, opmærksomme og selvsikre. Pinschere er generelt vagtsomme og går ligesom mange terriere ikke af vejen for et rask slagsmål med andre hunde.
Sennenhunde og de øvrige gårdhunde er generelt omgængelige og venlige hunde, men de kan optræde vagtsomt og kræver derfor en kærlig, men konsekvent opdragelse, som bør påbegyndes tidligst muligt. Alle hundene i denne gruppe holder af at deltage i familiens gøremål.

Terriere: Eksempelvis: West highland white terrier, Cairn terrier, Australsk terrier, Border terrier, Fox terrier, Irsk terrier, Bedlington terrier, Yorkshire terrier, Lakeland terrier.
Alle terriere er oprindeligt jagthunde, og denne egenskab ses stadig hos hundene i dag. Enkelte bliver stadig brugt på praktisk jagt. Terrierne blev primært brugt til jagt på dyr så som mus, rotter, vildkatte, grævling og ræve.
Terrierens jagtinstinkt er bevaret hos de mange terrierracer, vi kender i dag, og selv om de fleste terriere holdes som familiehunde, må man være klar over, at jagthunden ligger skjult “lige under pelsen”. Terrierne er generelt modige, nysgerrige og noget gøende. De fleste terriere er selvsikre og selvstændige, grænsende til det stædige. De er intelligente, charmerende, livlige og aktive. De har behov for motion og træning samt opgaver – ellers finder de selv på nogle! Vær opmærksom på, at de fleste terriere kræver regelmæssig pelspleje.

Hof-, tempel- og selskabshunde. Eksempelvis: Bichon frisé, Malteser, Mops, Cavalier king charles spaniel, Coton de tulear, Lhasa apso, Chihuahua, Pekingeser, Papillon, Puddel.
En stor gruppe hunde, der har til fælles, at de er fremavlet med henblik på at være mennesket til glæde, og holde os med selskab. De fleste af disse racer er små af statur, ofte så små, at de kunne bruges som levende “varmedunke” under tøjet. Andre var ofringsgaver i templet, og andre igen blev anvendt som “handelsvarer” eller en slags “alarmklokker”, som gav lyd fra sig ved uventet besøg. De fleste har stadig let til gøen. Flere af hundene i denne gruppe er miniatureudgaver af større racer.
Vælger man en af selskabshundene som familiehund, bør man – som navnet antyder – prioritere selskab højt. De vil gerne deltage i familiens aktiviteter, og er grundet størrelsen nemme at have med. Hundene er som oftest meget samarbejdsvillige og nemme at træne. De skal have tryghed og få tillid gennem mange gode oplevelser – også med fremmede hunde i forskellige størrelser, og de skal ikke overbeskyttes! Hunden behøver ikke at sidde på armen af os. Selv de mindste hunde har fire ben, og bruger dem gerne!

Hvalpeliste og opdrættervejviser
Hvis du søger hvalpe af en bestemt race eller har spørgsmål om en eller flere racer, kan du rette henvendelse til Dansk Kennel Klub. Du kan bl.a. få tilsendt en dagsaktuel hvalpeliste eller en “opdrættervejviser”. Opdrættervejviseren er et annoncekatalog, der oplister et antal opdrættere, der ønsker at annoncere salg af hvalpe eller hunde til for eksempel avlstjeneste. Opdrættervejviseren er derfor ikke en liste over særligt anerkendte opdrættere.
Du kan finde hvalpelisten og opdrættervejviseren på Dansk Kennel Klub’s hjemmeside www.dansk-kennel-klub.dk eller få den gratis tilsendt fra DKK’s information på 56 18 81 55.

Når du skal ud at købe hvalp
Når du har besluttet dig for at købe hund, bør du som tidligere nævnt besøge flere opdrættere – dels for at se de forhold, som hundene lever under, og dels for at se, om racen svarer til dine forventninger. Det er en god idé at tage en hundekyndig person med ud at se på hvalpene. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hvalpene er blevet tilstrækkeligt præget på mennesker. Hvalpen skal altså have haft daglig kontakt med mennesker – både mænd og kvinder, børn såvel som voksne. Jo flere mennesker, hvalpene har haft kontakt med, des bedre.
Når du besøger en opdrætter, skal du insistere på at se moderen til den hvalp, som du er interesseret i. Hvis du ikke kan få lov til det, eller hvis du ikke kan få lov at se de forhold, som hundene lever under, bør du vælge en anden opdrætter. Hvis hvalpen ikke er den sidste, der er tilbage fra sit kuld, skal du også insistere på at se hvalpen sammen med sine kuldsøskende.

Hundeloven

Læs dybdegående artikel om hundeloven, der forklarer de regler og forpligtelser man har som hundeejer i et sprog, hvor alle kan være med. https://www.nemadvokat.dk/loven-forklaret/hundeloven/

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten