Lænkehunde, Dyrlægevagten
Hunde generelt

Lænkehunde

Ifølge lov om hunde § 5 er det forbudt til stadighed at holde en hund bundet. 

Ifølge stk. 2; når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 meter lang og hunden skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarlig læ mod regn, blæst og kulde.

Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

Man bør her bemærke, at der i loven står, at hunden ikke tilstadighed må være bundet, hvilket betyder, at det ikke er ulovligt, at en hund, der normalt går løs, en enkelt dag eller nogle dage holdes bundet af en eller anden grund, medens det klart vil være ulovligt, hvis en hund hver dag går løs nogle få timer, men i øvrigt holdes bundet dag ud og dag ind.

Endvidere er det vigtigt at bemærke, at hundenlænken skal være mindst 5 meter lang og hunden skal have adgang til et opholdsrum, som kan give læ mod regn, blæst og kulde.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten