Fodermiddel allergi, Dyrlægevagten
Hunde generelt

Fodermiddel allergi

En allergisk reaktion opstår, fordi hunden optager et allergen fra omgivelserne. Allergener kan optages gennem huden, luftveje og tarmkanal. Der kan være mange forskellige årsager, som man end ikke kender, til en allergi opstår.

Reaktion mod foder er ikke ualmindeligt. Man antager, at 1/3 del af hundene reagerer på foder i mere eller mindre grad.

Tegn på allergi kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i hundens liv. Man har registreret foderallergi hos hunde fra 5 måneders alderen.

De første symptomer er kløe uden hud forandringer. Som regel begynder kløen på ørelapper, poter, armhuler og lyske. Hårtab og fortykkelse af huden på de forandrede hudområder, observeres, fordi hunden enten klør eller slikker på forandrede hudområder. Senere kan man se kradsesår forskellige steder på kroppen.. Kradsesårene kan blive inficeret med bakterier og svampe, hvilket senere viser sig, som hudbetændelse. Flåd fra øjne, hævede øjenlåg og nysen er andre tegn på en allergisk reaktion.

Hos hunde, som er allergisk overfor foder, ser man ofte forstyrrelse fra mave/tarm kanalen. Opkastning, diarré er ikke ualmindeligt i en kortere eller længere periode.
Ildelugtene luft fra endetarmen kan også være et tegn på fodermiddel allergi.
Når allergien udvikler sig, bliver kløen tiltagende, mere intens.
Det er ikke muligt på en blodprøve at finde den eksakte årsag til foder allergien.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har mistanke om, at problemet skyldes en allergi mod foder, så må man prøve at ændre på fodringen. Man kan forsøge med et foder, hvor man udelukker foder emner.

Man kan selv lave en diæt, hvor man i en periode KUN tilbyder hunden f.eks. kogt ris med kogt lam. Hvis hudkløen aftager over en 6-8-uger på dette foder, så kunne noget tyde på, at hunden kan acceptere ris og lam.
Man skal huske ikke at tilbyde hunden godbidder eller andet, som kan forstyrre den ensidige diæt.

Prøver man igen at fodre med det oprindelige foder og hunden igen begynder at klø sig, så kan man være sikker på, at hunden er fodermiddel allergiker.
Det er muligt hos dyrlæger at købe foder, som giver mindre allergisk reaktion.
Se evt:

SPECIFIC CDD i online shoppen

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten