Man påbegyndte stambogsføringen i 1780, og i 1787 påbegyndte man ligeledes brændemærkning af dyrene, for sikring af dyrenes identitet. 2.Verdenskrig tyndede betydeligt ud i de fine heste, og langt størstedelen af dyrene fra hovedstutteriet forsvandt. Derefter begyndte genopbygningen af racen, og en ny stambogsføring måtte igangsættes. Derfor kan man i dag ikke gå længere tilbage i afstamningen, end til 1945, hvor avlen på ny påbegyndtes. |
Trakehner racens rødder stikker langt tilbage. Det populære navn stammer fra Stutteriet Trakehnen, grundlagt i 1732, i det daværende østpreussen. Allerede dengang ønskede man at fremavle en ædel ridehest, med henblik på størst mulig ridelighed og præstationsformåen. Senere er der blevet tilført forædling af racen i form af avl med arabere og engelsk fuldblod, for bl.a. at forbedre racens egenskaber som jagthest og for samtidig at gøre den hurtig og smidig, til brugen i kavaleriet. | Størrelse: | Trakehneren ønskes mellem 164 – 168 cm i stang. |
| Farve: | Alle rene farver. |
| Hoved og hals: | Der ønskes et udtryksfuldt, tørt og ædelt hoved, velstillede ører. Halsen skal være velrejst og med en smidig overgang til nakkestykket, men ikke for lang. Et langt, tilbagetrukket mankestykke er ønskeligt, således at man opnår et godt sadelleje. |
| Krop: | Ryggen ønskes middellang og stærk, krydset let og hældende. Lårene skal være muskuløse og lange. |
| Ben: | Lemmerne ønskes fine og faste, med korte piber. |
| Bevægelse: | Trakehneren har en energisk, taktfast og rummelig bevægelse. Der ønskes stor skulderfrihed og god undergriben bagfra. |
| Karakter anvendelse: | Som beskrevet øverst, så er denne race fremavlet til at være en 1.klasses ridehest. I dag ses den helt fremme i eliten, både indenfor spring og dressur, og er derfor meget populær. Trakehneren er en venlig og let ridelig hest, som alle kan omgåes. Den er desuden charmerende, tillidsfuld, følsom og intelligent. Roligt temperament er ønskeligt, dog skal den samtidig være energisk og samarbejdsvillig. |
