Heste racer

Miniature heste

Miniature heste, DyrlægevagtenEn venlig, omgængelig og samarbejdsvillig Miniature-hest, velanvendelig til kørsel, show og avl. Den ønskes ædel, storrammet og smidig i forhold til størrelsen. Der lægges vægt på god holdbarhed og en høj reproduktionsevne. Enhver form for dværgvækst og anden deformitet er uønsket.(afvisningsgrund). 
Størrelse: Heste med et stangmål på 90 cm. eller derunder, uden arvelige defekter, kan registreres.

Heste fra 0 – 81.0 cm. kaldes mini Miniatureheste
Heste fra 81.1 – 86.5 cm.kaldes standard Miniatureheste
Heste fra 86.6 – 90.0 cm. kaldes oversize Miniatureheste. 
Farve: Der ønskes en kort pels, og alle farver godkendes. 
Type: Miniaturehesten skal være ædel af type, elegant og atletisk. Den ønskes forholdsvis højtstillet, harmonisk og med passende muskulatur. 
Hoved og hals: Et lille, udtryksfuldt og ædelt hoved med god plads mellem ganacherne. En fin forening gennem et middellangt nakkestykke til en middellang velformet og velansat hals. Halsen ønskes med passende muskulatur. 
Krop: Lang skrå skulder med optimal frihed. Velmarkeret, lang manke med jævn overgang til et middellangt stærkt midtstykke (ryg og lænd). Oval ribbenshvælving med passende ribbenslængde der giver plads til lunger og andre indre organer. Kun middellangt og smidigt lændeparti med passende muskulatur. Langt, muskuløst kryds med passende hældning og velansat hale. 
Ben: Lemmerne skal være korrekt stillede, stærke og tørre. Velmarkerede led og passende vinkler. Velformede og passende hove, med god hovkvalitet. 
Bevægelse: Bevægelsen er regelmæssig, taktfast og jordvindende i alle gangarter. Helhedsindtrykket skal være harmonisk, men med passende markering, så hesten fremtræder ædel og harmonisk.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten