DSAH’s Araberraceafdeling er grundlagt i 1960’erne og er en avlsforening. Det vil sige en forening der fokuserer på avl, registrering og stambogsføring af racerne:
- Shagya-arabere
- Araberrace
- Anglo-arabere
Der afholdes kåring og materialeprøve af hingste med henblik på at selektere de bedste avlsdyr, så standarden af arabere kan leve op til de internationale krav der stilles.
Hopperne skal ligeledes kåres, og kun afkom efter kårede forældre i DSAH’s Araberraceafdeling kan registreres. Ved den årlige kåring kan alle registrerede arabere deltage i show og/eller rideopvisninger/konkurrencer.
Shagya-araberen
Shagya-araberen er en af Europas, ja -verdens ældste hesteracer med mere end 200 års dokumenteret afstamning. Mange heste har endda mere end 20 generationer bag sig.
Shagya-araberen stammer hovedsagelig fra det gamle Østrig-Ungarske kejserdømme. Her var man udmærket klar over, at for at vinde krige måtte man have gode heste, og kavaleriets og officerernes heste var netop også Shagya-arabere.
Desuden havde man her i 1700-1800 tallet nogle stutterier med ca. 2.000 heste hvert sted, og med en dygtig og professionel stutteriledelse var grundlaget lagt for at skabe en helt speciel hesterace.
Man tilførte arabiske fuldblodshingste til lokale hopper, der allerede var stærkt præget af orientalsk blod. Dernæst selekterede man særdeles hårdt på afkommet, og avlede kun videre på det allerbedste. Præcis på samme måde grundlagde man den engelske fuldblodshest. Blot lagde de gamle østrig-ungarere mere vægt på arabisk type og brugsegenskaber end de spilleglade englændere, der jo som bekendt lagde mere vægt på fart.
I dag er avlsmålet for Shagya-araberen en ædel, ukompliceret ridehest med tydeligt arabisk præg, ca 150-160 cm i stang. Der lægges stadig vægt på styrke, udholdenhed og alsidighed, således at Shagya-araberen fremstår som en typisk, moderne all-round-hest.
Shagya-araberen er en juvel i europæisk hesteavl! Denne helt unikke kombination af brugsegenskaber og forædlet arabisk blod har da også gjort Shagya-araberen til en værdifuld forædler i mange europæiske hesteracer.
I dag er der ca 2.000 Shagya-arabere tilbage i hele verden, og i 1979 grundlagde en gruppe passionerede avlere og tilhængere Det Internationale Shagya-forbund (ISG), som har til formål at råde og vejlede avlere, registrere heste for lande uden foreninger, afholde nationale og internationale skuer samt danne mødested for avlere fra hele verden.
I de seneste år har der været en markant stigning i interessen for disse heste, især i forbindelse med de populære langdistanceridt, hvor Shagya-araberen virkelig viser sin styrke og udholdenhed.
Araber race
Araberracehesten er en krydsningsavl, hvor man gennem en eller flere generationer forædler hopper af oprindelig varmblodsracer med Shagya- eller fuldblodsaraber-hingste. I en sådan forædlingsavl er selektion meget vigtig. Derfor anvendes kun forældredyr med fuld dokumenteret afstaming. Alle afkom efter disse forældre skal stilles til kåring i D.S.A.H.´s Araberraceafdeling for at kunne benyttes i den videre araberraceavl.
Araberraceavlen så sin begyndelse i Danmark i 1960érne, hvor man dels benyttede sig af ungarske halvblodshopper, der blev indført sammen med de første Shagya-arabere, og dels af danske frederiksborghopper, som blev ført til arabiske hingste.
Formålet med araberraceavlen er at frembringe en alsidig brugshest af god størrelse og med et typisk arabisk præg. Disse heste registreres i en åben stambog, hvor det også angives, hvor mange på hinanden følgende arabiske fædregenerationer den pågældende hest har i sin afstamning. Disse generationer betegnes med bogstavet F, samt et nummer for hver generation. F.eks. registreres en hest med 3 på hinanden følgende arabiske indkrydsninger på fædresiden med F3 efter sit navn. På den måde kan man altid let overskue andelen af arabisk blod i hesten. En araberracehest kan aldrig blive en Shagya-araber, uanset hvor mange generationer den forædles med Shagya-blod!
En hoppe behøver bare en generation godkendt araberblod på fadersiden samt sin anerkendte afstamning på modersiden for at kunne stille til kåring i araberraceafdelingen med henblik på videre avl, mens man for hingste kræver mindst 5 led med anerkendt araberblod på fadersiden for at hingsten kan stilles til kåring.
Anglo-araber
Anglo-araberen er anerkendt verden over som en selvstændig race.
Denne avl er ingen ny “opfindelse” – men kan føres helt tilbage i 1800´tallet. I England og i flere af de østeuropæiske lande, hvor man havde en bestand af arabiske heste, startede avlen af anglo-arabere. Men Frankrig blev landet, hvor man i 1833 satte avlen i system, hvilket har været bibeholdt lige siden.
En anglo-araber skal, for at kunne opnå kåring, have en fordeling af blodandele på mindst 12½ % og 87½ % og for at en hingst kan kåres til avlen, skal blodandelene være mindst 25 % og 75 %.
I den forbindelse bør det også bemærkes, at for en araberracehoppe skal kunne producere en kåringsberettiget hingsteafkom, skal hoppen have mindst en F4 status. Dvs. at hoppen skal have fire på hinanden følgende generationer med arabisk blod.
Målet med hele denne avl er, at der ved at kombinere fuldblodshestens størrelse, ridbarhed og hurtighed med araberens hårdhed, udholdenhed og gode helbred, fremkommer en meget smuk ridehest med et godt eksteriør og gode præstationsevner.
Samtlige anglo-arabere skal stille til materialprøve, før de kan endelig kåres. For hoppernes vedkommende en 30-dages prøve, mens hingste skal bestå en 100-dages materialprøve.
