Heste racer

Oldenborg

HRoldenborg_hingstOldenborghesten stammer fra det tyske område Oldenburg, hvor der indførtes tvungen hingstekåring fra 1820. Dog kan racens historie skrives helt tilbage til ca. 1580. Avlen med oldenborg-heste i Danmark er dels en videreførelse af halvblodsavl siden 1820´erne med Yorkshirehingste, dels frederiksborghingste og tyske varmblodsracer.
Stambogsføringen blev påbegyndt i 1895 og igennem årene baseret på indkøbte hopper og hingste fra Oldenburg. 

Dansk Oldenborg avl (DOA) blev oprettet i 1978 som en selvstændig organisation. I dag har DOA ca. 700 medlemmer.

Den danske oldenborghest anvendes idag både til køre og ridebrug. Dansk oldenborg avl er opdelt i to afdelinger: Renavl med blodrenhed på 87-100% oldenborgafstamning. En forædlingsavl, hvor blodrenheden er 25-75% oldenborgafstamning. Der arbejdes derfor med to avlsmål 

Renavlet oldenborg: Stor, kraftig, racetypisk oldenborger køre-ridehest med et særdeles arbejdsvilligt temperament. Velrejst hals. Smidig og muskuløs overlinie. Tørre og føre lemmer. Bevægelsen taktfast og med kraftig aktion bagfra. 
Forædlet oldenborg: En ridehest med moderne oldenborgpræg, der udelukkende er forædlet med XX-fuldblod. Et særdeles karakterfast og arbejdsvilligt temperament. Store kropspartier. Velrejst hals. Smidig og muskuløs overlinie og bagpart. Føre og tørre lemmer. Bevægelsen taktfast med rygsving, frihed i skulder og albuer samt undergriben, afskub og bæring bagfra. 
Størrelse: Oldenborghesten er typisk 160-170 cm. i stangmål og vejer 550-650 kg. 
Farve: Farven er typisk brun, men sorte, røde og skimler forekommer. 
Karakter
anvendelse: 
Oldenborghesten skal have et særdeles afbalanceret temperament og tænde/slukke på rytterens/kuskens kommando. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten