Connemaraponyen er en gammel kendt race, som har sin oprindelse i det bjergrige Connemara område på Irlands vestkyst. Dens forfædre er kraftigt byggede ponyer, som keltere helt tilbage i det 4.århundrede f.kr. medbragte til dette smukke sted. I 1588 i forbindelse med den Spanske Armanda, reddede flere arabere sig i land fra skibene, og herved blev racen tilført araberblod. Connemara ponyen har i Irland været stambogsført siden 1923, hvor man grundlagde den irske avlsforening Connemara Pony Breeders Society (CPBS), her blev følgende retningslinier nedsat som racens hovedkarakteristika:
|
Avlsmål | |
Størrelse: | 133 – 148 cm i stang. |
Farve: | Oprindeligt gråbrun, med ål og mørke lemmer, men også grå, brun, sort, dun, rød m.fl. |
Hoved og hals: | Connemaraponyen har et velafbalanceret ponyhoved af medium størrelse, med god vidde mellem de mørke, venlige øjne. Hovedet velansat på en stærk og smidig hals. |
Krop: | Kroppen er kompakt og dyb med en stærk ryg, muskuløs bagpart. Tiltider et lidt hældende kryds. |
Ben: | God længde og styrke i overarmen, korte og fyldige piber. Albuerne skal være frie, koder af medium længde. Hovene velformede og hårde, medium af størrelse. |
Bevægelse: | Connemara ponyen er hårdfør og sikker i sine bevægelser, og har gode anlæg for spring. Bevægelsen er desuden fri, og med god knæaktion. |
Karakter anvendelse: | Connemara ponyen har et godt temperament, og er velegnet for såvel barn som voksen. Den er intelligent og føjelig, og meget blid og rolig. En bredt anvendt sports- og fritidspony, som især er kendt for sine gode springevner. |