Pica, Dyrlægevagten
Katte generelt

Pica

Pica = perverted or depraved appetite.
Pica er en betegnelse, som anvendes, når katte har lyst til at tygge i eller indtage ting, som ikke er egnet som foder. Tygning i el-ledninger, potteplanter, beklædningsgenstande, træ, o.s.v. kan forekomme.
Den abnorme adfærd kan  være racebetinget. Burmeser og siam- katte og blandingsracer heraf ser ud til at have en større tilbøjelighed til at tygge eller indtage f.eks. tekstiler.
Årsagen til den abnorme adfærd kendes ikke med sikkerhed, men nogen arvelighed kan ikke udelukkes.
Undertiden begynder tygningen i stoffer af bomuld eller uld. Man mener lanolinen i ulden måske fremmer lysten til at tygge i netop dette stof.
Plastik som omgiver ledninger, er heller ikke ualmindeligt at tygge i.
Manglende adgang til at fange og optage byttedyr, mener man også kan udløse pica.
Mangel på:
Mineraler – især fosfor – proteiner, vitaminer og salt,
samt foder med lavt fiberindhold, synes også at have indflydelse på den unormale appetit.

Hvad kan jeg gøre?
Man må undgå, at katten får mulighed for at møde ting, som den vil tygge i.
Det betyder, at katten ikke skal have mulighed for at komme i de rum, hvor disse ting er eller også skal man fjerne dem.
Man kan hos nogle katte forebygge den abnorme adfærd ved at fodre med et fiberrigt foder.
Endelig kan adspedelse i form af legetøj, klatretræer, kradsebrædt og adgang til at løbe frit i naturen måske afhjælpe problemet.
Hvis katten ikke vil indtage normalt foder, kan tvangsfodring med sonde blive nødvendig.
Kommer der opkastninger, kan det være tegn på, at “fremmedlegemet” ikke kan passere i tarmen, hvorfor operation kan blive nødvendig.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten