Nyere undersøgelser tyder på, at kæledyr – især katte virker både livsforlængende og helbredende på mennesker.
Katte kan være som en forunderlig medicin, når mennesker er ude for forandring og modgang. Forskningen viser, at en kat kan hjælpe folk gennem svære sygdomsperioder og gøre det lettere for dem at leve med et svigtende helbred. Kæledyr kan få ensomme ældre til at se lysere på livet og dermed forbedre tilværelsen og livskvaliteten.
At eje, fodre og omgås en kat giver følelsesmæssig støtte og en fornemmelse af, at der stadig er brug for den enkelte person.
Det har ligeledes vist sig, at en kat i hjemmet mindsker savnet af den person, som er gået bort.
Det faktum, at en kat lytter og synes at forstå, men ikke sætter spørgsmålstegn eller vurderer, er en af de mest betydningsfulde kvaliteter.