Essentielle fedtsyrer, Dyrlægevagten
Katte generelt

Essentielle fedtsyrer

Essentielle fedtsyrer – efa olier -har betydning for opretholdelse af normal hudfunktion.
Omega-3 og omega-6 er fedtsyrer, som ikke dannes naturligt af pattedyr generelt.
Om omega-3:
Man mener, at alfa-linolsyre (ALA), eicosapentaensyre (EPA) og decosahexansyre (DHA), som findes i omega-3 olierne er særdeles vigtige. ALA findes i vegetabilske olier, mens EPA og DHA findes i fiskeolier.

Om omega-6:
Man mener, at linolsyre (LA), som kommer fra vegetabilske olier, samt gammalinolensyre(GLA), som bl.a. kommer fra frøolier er vigtige.

Hvordan virker efa-olie?
Efa -olier virker som antioxidanter, hvilket betyder,at de f.eks. bekæmper betændelse i huden. Endvidere forbedrer disse olier hudbarrieren, således at bakterier har vanskeligere ved at inficere huden.
Hvis katte mangler disse fedtsyrer, vil det kunne give hudlidelser. Kløe i hovedet, på poter og ben samt lyskefolder er fremherskende. Kløen kan være årstids bestemt eller være til stede hele tiden. I mange tilfælde vil der også være ørebetændelse.

Hvad kan jeg gøre?
Man kan købe efa olier og give katten et tilskud i foderet. Olierne fremstilles som tabletter, airosol o.a..Endvidere bliver der produceret foder, hvor  efa olier er tilsat i den optimale mængde. Man skal give efa olie i 6-12 uger før man kan forvente en bedring på en aktuel hudlidelse.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten