Inseminering af katte, Dyrlægevagten
Katte generelt

Inseminering af katte

Mange katteejere er interesseret  i at få katten insemineret. Årsagen kan være frygt for smitsomme sygdomme, som kan overføres ved parring, men også  det at  være fri for at køre land og rige rundt for at få katten parret.  

Endvidere er det muligt at nedfryse den opsamlede sæd, hvilket åbner mulighed for at bevare værdifulde arvelige anlæg.

Hvordan gør man?
Før man begynder på inseminering må man sikre sig at hunkatten er modtagelig. Dette finder man ud af ved at få foretaget et skedeskrab. Dette skedeskrab farves, og under mikoskop kan man se forskellige celletyper, som kan være med til at klarlægge, om katten er i brunst.   

Det største problem ved inseminering af  katte er at få sæd fra hankatten.

I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at bedøve hankatten. Herefter er det muligt at opsamle sæden ved at føre et kateter ind i urinrøret, og samtidig føre elektroder ind i endetarmen til bækkenbunden. Svage elektriske impulser bevirker, at katten får sædafgang.

Har  man en brunstig hunkat kan man umiddelbart inseminere. Dette gøres ved at indføre kateteret, som sæden er i, ind i hunkattens skede, hvorefter man deponerer den friske sæd i bunden af skeden eller ved livmoderhalsen. Herefter hæver man bagparten på hunkatten i 5 til 10 minutter.

For at få et godt resultat, kan man gentage inseminationen 24 og 48 timer senere.

Dybfrostsæd
Ved at tilsætte en særlig dybfrysningsvæske til sæden, er det muligt at nedfryse den.. Nedfrysningen og langtidsopbevaringen sker i flydende kvælstof.  Dybfrosssen sæd kan sendes over lange afstande, hvilket er lettere end at transportere kattene.

Dybfrossen sæd optøes i 37 grader C varmt vand i 30 sek. og herefter insemineres hunkatten umiddelbart.

Kan hankatten lære at afgive sæd uden elektrisk stimulation?
Det er beskrevet, at det kan lade sig gøre. Metoden bygger på at hankatten i løbet af 2 til 3 uger oplæres til at afgive sæd i en gummiballon fra en pipette.

Fordelen ved insemination er at undgå transport og overførsel af smitsomme sygdomme ved parring. Endvidere er det muligt at få vurderet sædens kvalitet ved en mikroskopisk undersøgelse, hvilket i nogle situationer kan være med til at forklare dårlige avlsresultater. 

Der er ikke mange dyrlæger, som udfører dybfrysning af kattesæd, hvorfor man må forhøre sig hos den sædvanlige praktiserende dyrlæge, som kan henvise til et dyrehospital/klinik.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten