
I mange situationer kan man dog “snyde” katten ved at opblande medicinen i maden. Man må sørge for, at det virkelig er en lækkerbidsken, som medicinen opblandes i.
Der findes dog medicin, som ikke må opblandes i maden, ej heller må knuses, hvorfor det er nødvendigt at indgive medicinen i sin helhed.
Man holder katten, således at katten ikke kan komme fri, tager fat om snuden bag hjørnetænderne med tommel- og pegefinger. Herefter presser man tommel- og pegefinger rundt om overkæben, således at overlæben følger med ind bag hjørnetænderne. Herefter bøjes kattens hoved lidt tilbage og tablet/kapsel anbringes så langt tilbage i munden på katten, som muligt.
Herefter lukkes kattens mund, og når den har vist synkebevægelse, er problemet klaret. Hvis man er nervøs for at “putte” fingerne ind i munden på katten, kan man købe en tabletindgiver hos dyrlægen. Skal katten have tildelt flydende medicin, kan man med en plastsprøjte indgive dette på samme måde, som tablet/kapsel.



