Tyrkisk Angora, Dyrlægevagten
Katte Racer

Tyrkisk Angora

Skribent: Solveig Christensen

Tyrkisk Angora, DyrlægevagtenDen Tyrkisk Angora er i lighed med Tyrkisk Van en gammel race, man har kunne fører dens historie tilbage til før middelalderen, og man mener den er grundlaget for racer som Norsk Skovkat, Main Coon og Perseren. Den Tyrkiske Angora har også været ved at uddø, trængt væk af Perseren, men man har ligesom med Vanen et opdræts program i gang, men da man i starten i Tyrkiet ikke har skelnet mellem de to racer, viser det sig ofte, at det er hvide Vaner. Men der er et samarbejde i gang, mellem en klub i Tyskland og de Zoologiske Haver i Tyrkiet. Der har siden midt i 1960’erne været opdrættet Angoraen i USA og Europa.

Angoraen er en middel stor kat, hankatten lidt større end hunkatten, den er slank, elegant og graciøs i sine bevægelser, og med en silkeblød semilanghårs pels uden underuld. Når kattene bliver et par år får især hannerne et stor manke om vinteren, de får konsekvent en større pels om vinteren, som de så smider i foråret, i modsætning til Vanerne, der kun får det store pels-skifte, hvis de kommer ud. Den er også meget elegant i forhold til Vanen, den forfejler sjældent et spring, og springer gerne en smule højere end den skal, den smyger sig også omkring ting, hvor i mod Vanen virker lige som en damptromle. Desværre tager amerikanerne de mindste og mest slanke fra til opdræt, så racen i USA bliver nogle små slanke katte. I dag hører man ofte, at dyr med aner , der går tilbage til Tyrkiet, bliver nedvurderet, mens dyr med amerikanske forfædre roses til skyerne. Desuden har englænderne lavet en Angorakat, som er en krydsning mellem Tyrkisk Angora og en Orientaler, og som benævnes Angora. De er også begyndt at snige sig ind som Tyrkisk Angora, men kan bl. a. genkendes på deres meget lige profiler, smallere ansigt og store åbne øre som en Orientaler, derud over har den ikke det pelsskifte forår og efterår som den Tyrkisk Angora. Det er synd hvis den klassiske Tyrkiske Angora skal uddø pågrund af det.

Den Tyrkiske Angora kom til Europa i 1800 tallet, men blev som sagt hurtig fortrængt af Perse-ren. Den blev anerkendt som race af FIFe i 1989, og kun i hvid, men har siden 1. Januar 1994, været anerkendt i alle naturlige farver. Den første Tyrkiske Angora kom til Danmark fra Rusland i 1990. Det var en ung hvid han, men døv, senere samme år kom en ung sort hunkat fra Tysk-land og disse to blev i 1991 forældre til det første kuld Tyrkiske Angora killinger i Danmark, og de var alle hørende. Efter hånden er der kommet flere forskellige linier til landet, dog mest de amerikanske.

Den Tyrkiske Angora ligner på mange måder Vanen, men har et mere roligt og blidt tempera-ment. Den kan godt lide at ligge hos en, gemme sig under dynen eller et tæppe, eller hvis man skal lægge vasketøj sammen kan der også trille en Angora ud og den vil gerne være med i al-ting. Det er en utrolig kælen kat, der værdsætter kontakten med deres mennesker højt. Mange af dem er meget snakkesalige, og man kan føre samtaler med dem, men de bliver aldrig høj-røstede. Men i modsætning til Vanen er det meget få Angoraere som kan lide at blive våde, og skal de bades, skriger de så højt, at man lukker vinduerne, så naboerne ikke tror man mishand-ler katten.

Der knytter sig en del overtro til racen i Tyrkiet, bl. a. siger man at Tyrkiets ”landsfader” Kemal Atatürk vil blive genfødt, i skikkelse af en døv, hvid odd-eyed Angora han. Der er også blevet fortalt, at Atatürk skulle have drømt, at en der blev bidt i hælen at en hvid odd-eyed Angora, ville blive en stor hjælp for ham i hans politiske arbejde, så racen blev meget populær hos ambitiøse politikere (der har nok været en del der har rendt barfodet), og populariteten, har spredt sig til den bredere del af befolkningen. I dag er det neget svært at importere en Tyrkisk Angora kat direkte fra Tyrkiet.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten