Manxkattten, Dyrlægevagten
Katte Racer

Manxkattten

Manxkattten, DyrlægevagtenManxkatten er en ret sjælden race her i Danmark – men den er også noget helt for sig selv, først og fremmest fordi den er haleløs. Der, hvor halen normalt ville have begyndt, har Manxkatten nemlig kun et hul. Sandsynligvis skyldes mærkværdigheden en mutation. Man kan også godt få Manxkatte med stumpede haler, men en helt rigtig Manxkat er nu og engang haleløs…

Manxkattten, DyrlægevagtenManxkatten har en kort ryg, dybe sider og et højt bagparti. Det får den til at ligne en lille los. Manxkattens bagben er højere en på “normale” katte, og det giver den en kanin-agtig hoppende gang.

En Manxkat er middelstor og ret kraftig med et stort, rundt hoved og nogle runde kinder. Dens pels er dobbelt og meget blød og fyldig, med en tyk og tæt underpels. Manxkatten findes både i ensfarvet, broget og stribet i mange forskellige farver.

I tidens løb har der været fortalt rigtig mange historier om Manxkattens afstamning – den ene mere utrolig og fantastisk end den anden.

Manxkattens navn stammer fra den engelske ø Man, som ligger i det Irske Hav. I sin tid blev Man indtaget af norske vikinger. Og ifølge et sagn tog vikingerne engang en amerikansk rødlos, som de havde bragt med sig fra vinland (som man kaldte det, som vi i dag kender som Amerika) med til øen. Og rødlossen ligner faktisk en Manxkat (eller også er det omvendt). Rødlossen har en meget kort hale, høje bagben og dobbelt pels. Men at Manxkatten ligefrem skulle stamme fra rødlossen kan ikke være rigtigt. Men så er det jo heldigt at der også findes andre forklaringer. Her får du nogle af dem:

“Da Felipe den 2. af Spanien sendte sin orlogsflåde, den “uovervindelige” armade, mod England i 1588, var der haleløse katte på nogle af skibene. En del af flåden forliste i en storm, og nogle haleløse katte svømmede i land på Man.”

“Da den spanske armade, som var sejlet til England for at erobre landet, forliste ud for Mans kyster, reddede mange spanske soldater sig i land på øen. Disse soldater dræbte kattene på Man og brugte deres haler som pynt på deres hjelme. Men en klog lille hunkat gemte sig oppe i bjergene. Her fødte hun et kuld killinger, som hun straks bed halen af, for at soldaterne ikke skulle dræbe dem. På denne måde blev alle katte på Man efterhånden født uden haler…”

Selvom disse historier ikke er virkelige, er de da meget sjove. Desuden findes der faktisk haleløse katte andre steder end på Man – f.eks. på nogle japanske øer, på Borneo og flere andre steder i Østasien – og sågar i Danmark! Nemlig på øen Reersø, som strækker sig fra Sjælland og ud i Storebælt.

Grunden til, at man som regel finder haleløse katte på netop øer, er faktisk ret ligetil. For når kattene lever i et isoleret samfund, vil indavl (når slægtninge, f.eks. søskende eller kusiner/fætre, parrer sig og får afkom) være ret almindeligt, og en mutation vil have lettere ved at “bide fast”.

Af kendere bliver Manxkatten beskrevet som en intelligent kat; kvik og selvsikker, men skeptisk overfor nye ting. Den er robust, og på grund af den tykke pels vil Manxkatten kunne klare sig bedre i det fri på alle årstider end mange andre racekatte.

Manxkatten knytter sig tæt til sin familie og sit hjem, og selv oppe i en høj alder er Manxkatten kendt for at være en glad og legesyg kat.

Skribent: Tanja Larsen

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten