Perser, Dyrlægevagten
Katte Racer

Perser

Skribent: Annika Högberg

Perser, DyrlægevagtenPersere og Exotickattenes historie. Det siges at ørkenkaravanerne som drog mod vest fra Persien og Iran foruden sin last med værdifulde krydderier og juveler iblandt havde noget med, som var endnu mere værdifuldt,- en langhåret kat. Disse katte kaldtes “Persere” fra sit “oprindelsesland”; men hieroglyffer viser så tidligt som 1684 f. Kr. billeder på langhåret katte og dermed er deres oprindelses for altid et mysterium.

At de har eksisteret i Asien i flere århundreder, hersker der ingen tvivl om. Relieffer og andet billedmateriale viser langhårskatte. Sandsynligvis er den langhårede pels opstået gennem en mutation af den korthårede, og da man allerede tidligere i Asien interesserede sig for opdræt af langhårede husdyr, som f.eks. geder og kaniner, har man med al sandsynlighed også foretaget en planlagt avl på katte som havde længere pels. Man ved at de første perserkatte kom til Frankrig i 1700-tallet. De overdådige langpelsede katte blev naturligt nok særligt populære ved det pragtelskende franske hof. Nutidens Persere stammer fra England og fremfor alt USA. I USA har man en betydeligt bredere avlsbase (flere katte) end i England, hvilket har gjort at man er kommet længere i arbejdet med at opnå den “perfekte kat”. Dette arbejde ligger til grund for perseropdrættet i Danmark i dag.

Exotic er en korthåret variant af Perseren. Den udvikledes næsten samtidigt parallelt både i England og i USA i midten af 60erne. For at få en perserkat med en kort og dermed mere letholdt pels, har man parret ind med korthårede racer som matcher med perserens hvad gælder kropsform. De første Exotic´er kom til Danmark i midten af 80´erne og er i dag en race som er steget meget i popularitet. Noget som ikke er så mærkeligt – En race med perserens udseende og temperament, men med en kort og letholdt pels.

Perseren/Exotic er en middelstor kat med kort bred krop, korte lave ben, kort busket hale, et bredt rundt hoved, små ører, store smukke runde og udtryksfulde øjne. Perseren har en lang svævende silket pels mens Exoticens pels er tæt og “står ud” fra kroppen som en “Bamses”.

Enkelt sagt : En sød kat med kort næse og lang (eller kort) smuk pels ! Den der en gang har set en perser/exotickilling vil altid mene at det er noget af det mest bedårende som findes. En Perser/Exotic er den perfekte kat at have indedøre. Den er stille og hengiven og tager hele tilværelsen med ro. En perserkilling er derimod præcis lige så legesyg som enhver anden killing. Et kuld består normalt af 3-4 stykker. En seriøs opdrætter sælger aldrig sine killinger før 12 ugers alderen. Killingerne skal være tjekket hos en dyrlæge og være vaccineret mod katteinfluenza. Persere og Exotic er i dag godkendt i over 300 farve- og mønstervarianter. Den kan være ensfarvet eller stribet, stribet kaldes for tabby. Iblandt består katte af flere farver, den kaldes da på “fagsproget” f. eks. skildpadde, tabby, harlequin, van tortie osv.. Hver farve har i udstillingssammenhæng sine krav om hvordan farverne skal være, hvor lys eller mørk farven skal være eller hvordan “striberne” skal se ud. Mange katte når ikke op til dette skønhedsideal (præcis som ikke alle mennesker er med og konkurrerer i Miss Universum ) men er uden tvivl et udmærket familiemedlem alligevel.

Perseren forveksles sommetider med en anden kat – nemlig Angorakatten – hvilket er en helt anden race. Den adskiller sig meget fra perseren i sit udseende. Angorakatten er slankere, har længere næse, større øjne og kortere pels. Den har et mere orientalsk udseende og en Angorakat er et sjældent syn i Danmark. Det er altså helt fejlagtigt at kalde perseren for angora.

Pelspleje Perserens lange pels kræver en hel del omsorg, i form af frisering 2-3 gange om ugen og et bad ca. 1 gang hver måned. Kam er det absolut bedste redskab for at holde sin perserkat. Med kammen kommer du ned i “bunden” af pelsen, til forskel fra en børste, som i princip bare pynter lidt på toppen. Det gælder derfor om at gøre det til en vane at “holde” sin perserkat kontinuerligt. Lidt frisering 5-10 minutter foran TV´et er udmærket terapi. Opdager du “knuder”, så må disse fjernes med det samme. “Knuder” forsvinder ikke af sig selv, de bliver bare værre. Hvis de ikke kan redes af, må de klippes af.

Hvis du kunne tænke dig en perser, men måske bliver lidt urolig over plejen med pelsen. Så fortvivl ikke. Det er ikke specielt svært at lære, at tage “hånd” om langhårspelsen. Opdrætteren af din kommende killing hjælper dig gerne med råd og tips, om hvordan du på bedst mulig måde tager hånd om din kat. Perseren fælder ikke mere end andre katte, faktum er at det faktisk er lettere at holde rent efter en langhårskat i fældningsperioden end en korthåret. Da perserens pels er blød, og korthårskatten er strid og hård.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten