Cornish Rex, Dyrlægevagten
Katte Racer

Cornish Rex

Skribent: Susanna Toldi Bugge – foto: Alan Robinson

Cornish Rex, DyrlægevagtenPels: Meget kort, uden dækhår, i tætte, sirlige bølger. Karaktertræk: Livlig, kærlig, selskabelig, aktiv. Bedst egnet til: Folk, der elsker at have kropskontakt med deres kæledyr. Farver: Så godt som alle dog ikke Aby-farvet

Cornish Rex er en mellemstor kat med en slank, muskuløs krop med lange, lige ben, der giver et højbenet udseende. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset. Hovedet er kile-formet indsnævrende til en kraftig hage; i profil en lige linie fra midten af panden til næse-spidsen. Øjnene er mandelformede, af en farve matchende til pelsfarven; ørene store, højt-pla-cerede og brede ved basen. Dens høje kindben, aristokratiske profil og lange, slanke hals bi-drager væsentligt til kattens elegante “look”. Pelsen, der er lækker blød, findes i mange for-skellige farve-vari-a-tioner, med eller uden hvidt, er kort, tyk og plysset, uden dækhår og ligger i sirlige, tætte bølger. Knurhår og øjenbryn krusede og af god længde.

Cornish Rex er en adræt, nærmest atletisk kat. Den er intelligent og ideel til mennesker, der holder af livlige kæledyr med et højt aktivitetsniveau. For selv om den elsker at være en “skødekat”, elsker den også at ligge på ejerens skuldre. En Cornish Rex er en aktiv kat med en nysgerrig og udadrettet natur. Den søger højder: Toppen af kradsetræet, køleskabe, bogreoler og skabe er de foretrukne opholdssteder hvorfra domænet kan overvåges. En Cornish Rex , men også en Devon Rex, er meget kontaktsøgende og kræver en del kropskontakt af sin ejer.

Populærvidenskaben, bl.a. Desmond Morris, påstår, at Cornish Rexkatte ikke fælder og kun i ringe grad grad giver allerigreaktioner (hypoallergen). Faktum er, at de fælder lige så meget som andre behårede væsener, der nødvendigvis må fælde for at forny pelsen. Man skal i hvert fald ikke tage en hvid eller creme Cornish Rex på skødet lige inden man drager til gilde iført sin bedste, sorte fløjskreation! Katteallergi forårsages såvel af kattens hår som af dens protein-holdige spyt. Når katte “vasker” sig, dækkes pelsen af deres spyt, der bliver luftbåren, når pelsen fældes.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten