Katte Racer

Den Hellige Birma

– måske den mest mystiske og velbevarede racekat

Historie
denhelligeOm den Hellige Birmas pludselige opdukken i Europa i begyndelsen af dette århundrede går der mange eksotiske rygter, legenden herom står for sig i afsnittet “Legenden”. Det står imidlertid fast, at Birmaen blev anerkendt i Frankrig i 1925, og et fint avlsarbejde blev gjort i Frankrig og Tyskland. Desværre satte 2. verdenskrig næsten en stopper for avlen, og der vides kun om overlevelse af 2 Hellige Birmaer, Orloff og Xenia de Kaaba. Hertil ledes alle Birmaers stamtavler tilbage! Ved forsigtig indblanding af andre racer lykkedes det igen at få avlen på fode, og i 1955 blev den Hellige Birma igen anerkendt som selvstændig race. Som type har Birmaen ændret sig bemærkelsesværdigt lidt – få andre racer er det gået lige sådan. Det menes, at den første Hellige Birma kom til Danmark i 1968 indledningsvis fra England og efterfølgende fra Sverige og Holland.

Udseende
Den Hellige Birma er en halvlanghåret, også kaldet semilanghåret, masket kat. Den er af medium kropsbygning og størrelse med et dejligt rundet hoved, der ikke på nogen måde må ligne et perserhoved. Profilen er ligeledes afrundet og hagen gerne kraftig. Ørerne må ikke være for store eller højt placerede. Øjenfarven skal være klar dyb blå og formen afrundet til let oval. Pelsens farve er ret speciel. Der ønskes så stærk en kontrast som mulig mellem maske- og kropsfarve. Kropsfarven svinger, alt efter maskefarven, mellem mælkehvid og beige meget gerne med et let gyldent skær. Få af de andre maskede katte har så gode kontraster, som det er sædvane hos Birmaen. De maskede partier findes på ansigt, ører, ben, hale og kønsdele. Se endvidere afsnittet “Maskefarver” nedenfor.

Poterne
Disse er den Hellige Birmas “varemærke”. De skal være helt hvide uden farvede pletter; på forpoterne gå lige rundt med selve poten, og på bagpoterne går de på bagsiden op i en kile mod hælen. Se også afsnittet “Standarden, incl. farveskema med EMS-koder”, der indeholder en tegning af de hvide handsker og kiler.

Temperament/Væsen
Birmakatten er ukompliceret og besidder en stor tilpasningsevne. Dog bør Birmakatten ikke være alene hos mennesker, der er hjemmefra det meste af dagen. Man bør i sådanne tilfælde anskaffe endnu en kat (evt. en huskat, hvis pengepungen ikke tillader køb af f.eks. to søskende på en gang). Har man ikke mulighed for at have to katte, kan også en hund, en kanin, et marsvin eller andet husdyr gøre det. Det vigtigste er, at den har selskab af et eller andet væsen. Birmakatten går fint sammen med børn, da den er meget glad, legesyg, bevægelig og under ingen omstændigheder “ondsindet”. Den passer også godt ind i et hvirvlende familiemønster, da den ikke behøver så megen ro som den mere flegmatiske perserkat. Birmaen er meget selskabsglad – en udpræget “familiekat” – og knytter sig mere til sine mennesker end til boligen. Den er derfor også nem at tage med på rejse. Ud over sin stærke sans for familiesamhørighed har Birmaen et stærkt udviklet moderinstinkt. Birmaen er udpræget nysgerrig og følger med i alt, hvad der sker, og den lægger en fantastisk sindighed for dagen for at få lov til at “være med”! Det er en udpræget social race, og man ser sjældent, at katte gensidigt vasker hinanden så meget, som det er tilfældet med Birmaen. Birmakatte er livlige og charmerende, intelligente og fornuftige.

Pelspleje
Med tanke på Birmaens ofte fyldige, halvlange pels må man sige, at pelsplejen er yderst overkommelig. Det er sjældent, at Hellige Birmaer har pels, der filtrer, og børstning en gang om ugen rækker ofte. Dog må man hjælpe katten lidt oftere i fældningsperioderne.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten