Maine Coon, Dyrlægevagten
Katte Racer

Maine Coon

Skribent: Ronnie Sterup Foto: Samme

Maine Coon, DyrlægevagtenVerdens største racekat, hvis oprindelse der er utallige gisninger om, og en af de få racekatte som stadig lever som vildkat i naturen. Maine Coon katten har hjemsted i USA nærmere betegnet staten Maine, men er en relativ ukendt race i Danmark, dens popularitet er dog stærkt voksende efter dens introduktion i midten af 80´erne, bl.a. er den en af de bedst repræsenterede racer på danske udstillinger, den fænger p.g.a. størrelse, vilde udseende, og ikke mindst det afslappede temperament, den er yderste social og nysgerrig idet den vil være med hvor der forgår noget, og så har den en fremragende egenskab i at tilpasse sig, således at den befinder sig godt om den bor i lejlighed eller hus med have. De kan opføre sig som et lille forkælet barn, direkte uartigt men på en sød måde man kan simpelthen ikke undlade at holde af dem. Maine Coon katten er en stor kraftfuld kat med rektangulær kropsbygning , hunnerne noget mindre end hannerne men stadig kraftig bygget. Killinger og ungdyr er ofte meget lange og smalle at se på, i ungdyrs perioden kan hoved se for lille ud i forhold til kroppen, men da Maine Coon katten har en udviklings periode på ca. 3-4 år, skal man ikke fortvivle, det ender som regel godt. Katten som helhed skal harmonere, det er ikke altid den største kat der er den smukkeste, og smag og behag er nu engang forskellig. Alle farver kan forekomme, på nær pointede varianter, farverne chokolade, lilla, sinnamon, fawn og burmeserfaktorer. Enhver mængde af den hvide farve er tilladt. Maine Coon katten skal opleves, så det anbefales at gå en tur på én af de mange racekatteudstillinger som afholdes året rundt overalt i Danmark og ved selvsyn opleve katten som også kaldes ”den blide kæmpe”.

 

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten