Betændelse i svælg, luftrør og bronkier.
Betændelse i svælg, luftrør eller bronkier kan skyldes kulde, smitte, fremmedlegemer som stråpartikler, avner eller lignende. Endvidere kan betændelse i disse områder skyldes luftrørsorm.
Hvis fuglen sidder og ånder med åbent næb, ofte med en pibende eller rallende lyd, stemmen hæs og forstyrret almenbefindende, kan det være tegn på, at fuglen har en betændelsestilstand i svælget, luftrøret eller bronkierne.
Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om, at fuglen er ved at blive syg, bør man isolere den. Herefter skal man tilføre den varme, og hvis tilstanden ikke forbedres ved det, bør man konsultere dyrlæge for at få en medicinsk behandling.
Hvis betændelsestilstanden behandles i tide er udsigterne til helbredelse gode.