Denne lidelse kan skyldes bakterier, som trænger ind gennem kloakken. Lidelsen kan ses hos alle typer fjerkræ. Hos stuefugle konstateres æggelederbetændelse hyppigst hos undulater, hvor imod finker, parakitter og kanariefugle ikke angribes så hyppigt.
Betændelsen kan optræde i en akut og kronisk form.
Den akutte æggelederbetændelse kommer i reglen så hurtigt, at fuglen dør i løbet af kort tid.
Den kroniske æggelederbetændelse udvikler sig mere snigende. Fuglen kan blive mere og mere hævet i kloakområdet, ligesom bugen kan føles mere spændt. Fuglen kan fortsat være livlig, men i mange tilfælde vil den ind imellem sidde i en ejendommelig opret stilling.
I forbindelse med æglægning og kraftig bugpressen kan der komme fremfald af æggelederen. Denne kommer til syne i kloakåbningen, som en rød klump. Senere ændres farven over mod det blålige og overfladen ses mere pergamentagtig. Undertiden kan man forledes til at tro, det er et æg uden skal.
Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om, at fuglen har æggelederbetændelse, så må man kontakte dyrlæge. Medicinsk behandling har i reglen ikke nogen virkning, så derfor er eneste mulighed at forsøge at operere den betændte æggeleder væk.
Hvis æggelederfremfald behandles før æggelederen bliver pergamentagtig, så er der gode muligheder for helbredelse. Dyrlægen fjerner først det fremtrængende æg og herefter presser man den lokalbedøvede æggeleder tilbage gennem den udvidede kloak.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man forsøge at operere æggelederfremfaldet væk.
