Kalkben, Dyrlægevagten
Fugle Sygdomme

Kalkben

Kalkben kaldes også for fodskab og optræder på hønsenes ben. 

Årsagen er mider, som lever under skællene på benene, hvor de dannner en sprød masse, som får skællenes rande til at hæve. Efterhånden løfter skællene sig så meget, at det ser ud som om, benene er belagt med en mørtelagtig masse, – derfor betegnelsen kalkben.

Miderne udløser kløe på dyrene og æglægningen bliver mindre.

Kalkben ses i reglen ikke før dyrene er to år eller ældre.

HVAD KAN JEG GØRE?
Er man sikker på, at hønsene har mider, kan man i mindre hønsehold  og hvor dyrene er angrebet i mild grad, indgnide en blød sæbe på benene, som sidder i et døgn. Skorperne kan herefter fjernes med varmt vand ved hjælp af en stiv børste. Dernæst behandler man benene med et anvist lægemiddel af dyrlægen.

Konstaterer man kalkben i svær grad, kan behandling i nogle tilfælde være uden effekt, hvorfor dyrene bør aflives.      

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten