Newcastle disease, Dyrlægevagten
Fugle Sygdomme

Newcastle disease

 Denne sygdom kan optræde hos fjerkræ og betegnes også som fjerkræpest. Sygdommen blev  første gang opdaget i Danmark  i 1955.
Sygdommen, som er en ondartet fjerkræsygdom, skyldes virus, som angriber høns, kalkuner, og fasaner, der er modtagelige, hvorimod duer, gæs og ænder synes mere modstandsdygtige.

Det kan ikke dog ikke udelukkes, at disse arter også kan inficeres.

Smitte:
Nogle fuglearter herunder perlehøns, agerhøns, vagtler, og nogle søfuglearter f.eks. skarv har ved tidligere undersøgelser vist sig at kunne indeholde virus. 

Virus smitter i særlig grad ved kontakt mellem dyrene. Det skyldes at virus udskilles med gødningen samt med spyt fra mundhulen. Smitte gennem luften kan også finde sted, fordi virus kan spredes på indtørrede foderpartikler, indtørret gødning, som hvirvles op i luften. Derfor ser man i reglen stor dødelighed i besætninger, hvor virus er til stede.

Virus kan også overføres med æg, fordi angrebne høns kan udskille virus i den akutte sygdomsfase.  
Den største risiko for spredning af sygdommen er ved at flytte inficerede dyr til  andre besætninger. 
Derfor er der lovgivning omkring denne sygdom, således at handel og flytning af dyr ikke er tilladt i et område, hvor sygdommen optræder. Lovgivningen administreres af fødevaredirektoratets veterinærafdelinger.

Inkubationstiden kan variere, men ligger sandsynligvis mellem 2-15 dage. Når sygdommen optræder, får dyrene gul-grønlig diarré, og hos voksne dyr ser man kam og hagelapper blive mørkfarvet. Undertiden ser man  vejrtrækningsproblemer, hoste og snappen efter vejret, som samtidig giver anledning til mærkelige lyde. Hos nogle dyr kan optræde tegn på lammelse.

Det kan være vanskeligt, på grundlag af symptomer, at afgøre om sygdommen er til stede, fordi der er mange andre sygdomme, som viser sig med lignende sygdomstegn. Derfor er det altid nødvendigt enten at påvise virus eller udtage blodprøver, hvor man påviser antistoffer mod sygdommen.

Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om, at sygdommen er til stede i besætningen, skal man straks rette henvendelse til en dyrlæge.
Der findes ikke nogen medicin, som kan helbrede sygdommen.

I bekæmpelsen af sygdommen er det fødevaredirektoratet, som bestemmer, hvordan dette skal foregå, herunder nedslagning af sygdomsramte besætninger. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten