Skribent: Kirsten Kaae
Russian Blue, eller “russeren”, som den som regel kaldes i daglig tale, hører til korthårskattene. Den er en meget harmonisk kat, der ikke på nogen måde er ekstrem. Den er af middelstørrelse med en middelkraftig knoglebygning, og den har fine høje ben og en lang hale. Det, man næsten altid lægger mærke til først, er øjnene. De er mandelformede og har en dejlig grøn farve. En russers pels er helt speciel; man siger, at den er dobbelt. Det vil sige, at dækhårene og underulden har samme længde. Pelsen skal være en mellemting mellem plys og silke, den må hverken være for ulden eller for flad og lang. Farven skal være mellemblå. Hos de fleste andre racer foretrækker man de blå katte så lyse som muligt, men dette er altså ikke tilfældet for russeren. Russeren har et smukt hovede med en speciel profil, hvor næsen skal være helt lige og danne en vinkel med den lange flade pande. Profilen er sammen med øjnene medvirkende til at give det specielle russer-udtryk. Ikke alle russere ser ud præcis som beskrivelsen, men generelt er danske russere af en høj standard. Ved første øjekast kan russeren ligne en helt almindelig kat, men når man kigger nærmere efter, opdager man altid dens fine særpræg.
Russerens temperament er til gengæld specielt. Man siger, at russeren er “katten for kenderen”. Den har mange af kattens naturlige instinkter intakte, og dette gør, at de fleste russere er forsigtige i nye og uvante situationer. Den er en meget kærlig kat, der som regel knytter sig meget tæt til sine egne mennesker, og hvis de opfylder dens behov for kontakt og omsorg, interesserer den sig ikke særligt for andre mennesker. Når der kommer gæster i dens hjem, skal de først ses an, men russeren er også nysgerrig, så efter et stykke tid kommer den for at hilse på. Det er ikke en kat, der straks lader fremmede kæle for sig, og mange russere mener, at kæl og kærtegn er et privilegium forbeholdt dens egne mennesker. Russeren er intelligent og livlig. Den elsker at lege, og den bliver ved med at lege, også oppe i årene. Den trives udmærket sammen med børn under forudsætning af, at børnene er klar over, at den ikke er et stykke legetøj, men et selvstændigt væsen med sine egne behov og grænser. Generelt er russeren en sund og robust kat. Der er sjældent problemer i forbindelse med fødsler, og hunkattene er gode mødre. Der er ingen pelspleje, men de fleste russere kan godt lide at blive børstet og friseret – for hyggens skyld. Russeren trives fint med at være indekat. Den vil dog også nyde en løbegård eller en indhegnet have. Man kan have den som forkælet enekat, men den kan også befinde sig godt sammen med andre katte, især hvis den har været killing sammen med dem. Derimod er det de færreste russere, der bryder sig om at leve i større katteflokke. Dertil er deres territoriale instinkter for stærke.
Er man parat til at give sin russer masser af kærlighed og opmærksomhed, får man det mange gange igen. En russer er en ven for livet.
