Skab, Dyrlægevagten
Gnavere Marsvin

Skab

Skab, DyrlægevagtenSygdommen forårsages af skabmider. 

Symptomer
Skab er en hudlidelse, som giver kløe, pels- og vægttab. Sygdommen kan, hvis den er ubehandlet, medføre marsvinets død. Symptomerne kan variere fra sunde smittebærere (der gør sygdommen vanskelig at spore og kontrollere) til stærkt afmagrede og forpinte dyr uden pels på kroppen. Sygdommen giver tykke, porøse sårskorper og inficerede sår, som er opstået, fordi marsvinet har kradset sig selv. 

På grund af den kløende ubehag kan marsvinet begynde at bide, selv om det ikke tidligere har udvist aggresivitet.

I begyndelsesstadiet af sygdommen ses kun moderat kløe og pelstab i lysken samt på den nederste del af brystet. Foran på halsen og på siderne bag ved forbenene kan man også se symptomer. Der vil endvidere være let skeldannelse. Senere breder sygdommen sig over hele kroppen, hvor kun hovedet synes at være fri for symptomer. 

Efterhånden opstår der sår, som skyldes kradsen (specielt i nakken) og bidsår (over ryg og enderegion). Dyret bliver efterhånden almen påvirket af den stærke kløe, hvor det hverken får ro til at spise eller sove. Senere vil symptomerne være så kraftige, at dyret vil dø. Sygdommen udvikler sig i reglen over ½ år eller mere. 

Diagnose
Symptomerne er afgørende for at stille diagnosen skab. Sygdommen kan behandles. Konsulter dyrlæge.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten