Knæskalsforrækkelse er en lidelse i hundens bagknæ og betegner en tilstand, hvor knæskallen ikke ligger på sin naturlige plads i knæleddet. Man anvender også denne betegnelse, når knæskallen ligger på sin plads, men hvor den kan forskydes fra den normale stilling.

Den ses ofte hos miniature hunderacer som papillon,pomeranian og dværgpuddel. Lidelsen kan dog forekomme hos alle racer i alle aldre. Chow-chow, flatcoated retriever og irsk ulvehund synes også at være disponeret for at kunne få lidelsen.

Knæskalsforrækkelse er ofte ensidig - men dobbeltsidig ses også.

Årsagen til lidelsen kendes ikke med sikkerhed, men man antager, der kan være en arvelig disposition. Fejludvikling af hele bagbenet kan være en medvirkende årsag. Lidelsen  konstateres derfor ofte hos unge hunde.
Knæskalsforrækkelse kan optræde i forskellige grader. 

Grad 1)
Bagbenet viser en mindre halthed de første skridt, hvorefter  bevægelsen er  normal.

Grad 2)
Bagbenet viser tydelig halthed, hvor hunden tager lidt støtte ind imellem. Hvis benet strækkes ud, glider knæskallen på plads og hunden bevæger sig normalt. 

Grad 3)
Bagbenet er bøjet hele tiden, fordi knæskallen er ude af sit normale leje. Når knæskallen sættes på plads, kan hunden gå.

Grad 4)
Bagbenet er bøjet hele tiden og knæskallen er ude af sit normale leje og kan ikke sættes på plads.

Hvad kan jeg gøre?
Når man har mistanke om, at hunden halter, bør man søge dyrlæge. Knæskalsforrækkelse kan behandles. 
Grad 1, kræver som regel ikke behandling, fordi hunden selv får knæskallen på plads under bevægelse.

Grad 2 og 3 og 4 kan behandles ved operation, hvor knæskallen fastgøres i sin naturlige stilling.