Sitemap Partnere


Find lokal dyrlæge

  Skriv dit postnr.

    

Få Nyhedsbrev

Skriv din email:
Indtast koden:


 

Fastliggen

Denne artikel:


Ved fastliggen forstår man, at hesten ligger fast, hvilket vil sige, at den er ude af stand til at rejse sig selv, fordi den ligger fast. Hvis hesten opdager, at den ligger fast, kan den gå i "panik".

Fastliggen kan ses, når hesten har kilet sig ind i et hjørne i en boks eller ligger fast op af en væg, hvor hesten ikke kan rulle sig selv over ryggen. 

I en tilstand, hvor hesten ikke har mulighed for selv at rejse sig, kan hesten i den "panikagtige" situation begynde at sparke voldsomt. Under denne kraftanstrengelse, hvor hesten forsøger at komme fri, kan der opstå en livstruende situation for hesten.

Fordi hesten arbejder så voldsomt, vil der efterhånden komme mere mælkesyre i muskulaturen. Under denne proces kan den sygelige tilstand blive så voldsom, at hesten dør.

Hvad kan jeg gøre?
Opdager man pludselig, at hesten ligger fast, gælder det om, så hurtigt som muligt at få den fri af den position, hvor den ikke kan rejse sig selv. Dette gøres ved forsigtigt at lægge et reb omkring kodebøjningen på for- og bagben. Man må i denne situation passe særligt på ikke selv at komme til skade (hesten sparker ukontrolleret).

Rebene lægges i kodebøjningen på det ben, som ligger underst. Herefter trækker man i rebet og forsøger at få hesten trukket over ryggen, således at den kommer fri. I langt de fleste tilfælde vil hesten herefter kunne rejse sig af sig selv. 

I det øjeblik, hvor hesten "tipper" over ryggen, må man have rigelig plads og kunne komme væk, således at man ikke bliver sparket, når hesten selv forsøger at rejse sig. Er hesten ude af stand til at rejse sig, må man endelig ikke provokere den til det, fordi den mælkesyre, som allerede er ophobet i muskulaturen, vil blive endnu større. Man må derfor straks tilkalde dyrlæge. (Se nyre-kolik).

 

Førstehjælp

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

 



Nellerødvej 29
DK-3200 Helsinge

Bemærk
Informationer på Dyrlægevagten, erstatter ikke dyrlægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Artiklerne er ikke et alternativ til at opsøge en dyrlæge eller diagnose for medicinsk behandling.

 

 

 

 


Annoncering
Muligheder for sponsorer og annoncører hos Dyrlægevagten
Links