Trædepudesår, Dyrlægevagten
Hunde førstehjalp

Trædepudesår

Selvom udtrykket, “man lister sig af sted på tå”, så kan hunde få sår i trædepuden. Det mest almindelige er indtrængende fremmedlegemer i form af glas og metalsplinter. Hunden vil i disse tilfælde begynde at halte og ejeren er i mange situationer usikker på, hvorfor hunden halter.

Trædepudesår, DyrlægevagtenVed en nærmere undersøgelse af hundens trædepude kan man i mange tilfælde lokalisere ømheden.

Det er almindeligt med skårne trædepuder, som især optræder, når hunden er aktiv og ikke “tænker” på, hvor den færdes i terrænet, f.eks hundesport, løber efter en bold, jagt udøvelse o.a. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis hunden kommer hjem og er halt, eller der kommer blod fra trædepuden, så må man undersøge poten for fremmedlegemer. Skulle trædepuden være skåret, og der er kraftig blødning, må man forsøge at standse blødningen med en kompres, som lægges ind mod såret. Kompres kan  i den akutte situation fremstilles ved at pålægge opvredet bomuldsvat, som har suget vand til sig. Herefter forbindes poten med en gaze, og man konsulterer straks dyrlæge.

I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at bedøve hunden for at lov til at undersøge den. For at påvise og fjerne indtrængende fremmedlegemer kan en røntgenundersøgelse være nødvendig. 

Man skal naturligvis forebygge trædepudesår ved at fjerne skarpe genstande og glas, som er slået i stykker, i det område, hvor hunden færdes.    

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten