- Ånder hunden? Lyt på luftvejene og se på brystkassen
- Undersøg de øvre luftveje. Træk tungen fremad (forsigtigt) og rens den for jord og andre fremmedlegemer.
- Undersøg tungens og svælgets farve. Er den blå/blålig tyder det på åndedrætsbesvær/kvælning.
- Kontroller om hjertet slår. Føl med fingrene på brystet under venstre forbens “armhule”.
Hjertet slår ikke – hunden ånder ikke
- Læg hunden på siden. Tryk kraftigt et par gange på den bagerste del af brystkassen som vist på tegningen. Det stimulerer hjerte- og åndedrætsfunktion.
Hjælper dette ikke – forsøg med kunstig åndedræt:
Kunstigt åndedræt (Mund-til-snude metode):
- kontroller at mundhule og svælg er frie for fremmedlegemer
- læg hunden på siden
- læg dig på knæ ved siden af hovedet
- luk hundens mund og hold kæben, så luften ikke kan undvige af denne vej
- foretag en dyb indånding og placer dín mund over hundens snude
- blæs med vidt åben mund gennem hundens næse
- se om brystkassen hæver sig
- vent til hunden selv ånder ud
- foretag 4-5 indblæsninger i minuttet
- føl efter hjerteslag på venstre side af brystkassen
Pulsfrekvensen hos små hunde er 90-120 slag pr. minut, mens større hunde har en lavere frekvens på 65-90. Den normale åndedrætsfrekvens ligger mellem 10-30 vejrtrækninger pr. minut (højest hos små racer).
Kunstigt åndedræt (alternativ ved små hunde eller katte):
- kontroller at mundhule og svælg er frie for fremmedlegemer
- læg hunden på siden
- læg hånden på brystkassen over ribbenene
- tryk brystkassen ned med et fast men langsomt tryk
- slip trykket straks for at tillade brystkassen at udvide sig igen
- gentag hvert 5. sekund
- føl efter hjerteslag på siden af brystkassen
Kontakt straks dyrlæge.