Hugormebid, Dyrlægevagten
Hunde førstehjalp

Hugormebid

Hugormebid, DyrlægevagtenHugormen ( Vipera berus ) er den eneste giftslange, som lever naturligt i Danmark. Den er 50-80 cm. lang, grå eller brunlig med en mørk zigzag- stribe på ryggen. I sjældne tilfælde kan hugormen være sort. Den lever overvejende i lyngmoser og på hedearealer, og føden er overvejende mus. 

Hugormen har en 4-5mm lang gifttand på overkæbebenet, som via en kanal i tanden står i forbindelse med udførselsgangen fra en giftkirtel, som er en slags spytkirtel, der sidder bagtil på hovedet. Når hugormen bider, afgiver den en gift, som bevirker, at blodkarrene på dyret udvider sig. Giften vil få huden til at hæve i det område, hvor hugormen har bidt.

I Danmark lever også en anden slange i naturen. Det er snogen, som kan kendes fra hugormen, fordi den har to tydelige gule nakkepletter. Snogen afgiver ikke gift, når den bider.

Hvornår er der risiko for hugormebid størst?
Det er der på varme sommerdage.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har set eller har mistanke om at hunden er blevet bidt af en hugorm, må man straks søge dyrlæge for at få dyret behandlet.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten