Hedeslag, Dyrlægevagten
Hunde førstehjalp

Hedeslag

Hedeslag, DyrlægevagtenHedeslag opstår, når hunden bliver udsat for høje temperaturer.  

Hunde har ikke svedkirtler. Derfor er eneste mulighed for at komme af med overskudvarmen, at hunden trækker vejret hurtigere. Hunderacer med flad snude har større tilbøjelighed til at få hedeslag end andre racer.

De første symptomer på hedeslag er, at hunden trækker vejret hurtigere end normalt, selvom den er i ro. Senere kan der opstå bevidstløshed.

Hvad kan jeg gøre?
Afkøl straks hunden. Man kan evt. bruge en haveslange, eller placér den på et skyggefuldt sted og pålæg kolde fugtige håndklæder på hundens krop. Hvis det er muligt, så mål temperaturen. Undertiden kan temperaturen nærme sig 42 grader C, hvilket kan være en kritisk temperatur for hunden.

Selvom hunden i løbet af kort tid, kan virke normal igen, bør man kontakte dyrlæge. Hvis hunden har været bevidstløs, skal man straks kontakte dyrlæge.

Husk også, at selvom man parkerer bilen på et skyggefuldt sted, så vær opmærksom på at solen ”flytter” sig, hvilket senere på dagen medfører kraftig temperaturstigning inde i bilen. Derfor efterlad aldrig en hund i bilen på en varm sommerdag.     

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten