Når føllet fødes, vil det i reglen ligge bag ved hoppen i nogle minutter. I denne periode vil der fra hoppen “pumpes” blod gennem den intakte navlesnor over i føllet. Det er derfor særdeles vigtigt, at der på dette tidspunkt er ro i miljøet, således at hoppen ikke på grund af unødig støj pludselig rejser sig.
Når hoppen har rejst sig og begynder at slikke føllet, kan man evt. “frottere” føllet med et håndklæde eller halm for at få føllets termoregulation igang. Derefter ser man på føllets navlested, og sikrer sig at der ikke er blødning eller andet. Man kan desinficere navlestedet med en mild jodopløsning eller andet desinfektionsmiddel.
Hvis hoppen slikker føllet, er det et tegn på naturligt moderinstinkt. Hoppen kan i denne periode opføre sig helt anderledes, end den plejer at gøre. Herunder kan den begynde at bide eller sparke ejeren (medhjælperen), fordi hoppen ønsker at beskytte føllet.
Det nyfødte føl vil begynde at rejse sig efter ½ times tid for derefter at opsøge hoppens yver. Føllet skal normalt begynde at patte hoppen i løbet af 1 – 2 timer efter fødslen.
Det er vigtigt, at føllet optager den første mælk (råmælk), fordi råmælken indeholder antistoffer, som beskytter føllet mod sygdomme. Endvidere har råmælken betydning for, at tarmbegen afgår fra føllet på normal måde. Tarmbegen er den mængde afføring, som er i føllet, når føllet fødes.
Hvis føllet ikke rejser sig i løbet af en times tid og ikke begynder at patte i løbet af 1 – 2 timer og føllet virker svagt, skal man straks kontakte dyrlæge.
Hvis hoppen har haft mælkeløb (se før fødsel), vil mælken ikke indeholde den naturlige mængde antistof, hvorfor antistofmængden ikke vil være tilstrækkelig til at beskytte føllet.
Hvis man har en hoppe, hvor man kan se, der er mælkeløb et langt stykke tid før folingen, bør man opsamle noget af denne mælk og nedfryse den således, at man har antistoffer til det nyfødte føl, når det fødes. Har man andre hopper, eller kender hopper, som føder på samme tidspunkt, kan man udmærket bruge råmælken fra disse hopper.
Ligeledes bør man indgive et klystér i føllets endetarmsåbning for at forebygge tarmbegs-forstoppelse.
Klystér kan købes på apoteket i god tid, før foligen finder sted, således at det forefindes i staldapoteket.
Hvis føllet er svagfødt, må man endelig ikke opgive med det samme. Behandles føllet med blodtransfusion eller væske direkte i blodet, vil man undertiden i løbet af ganske få timer se en væsentlig bedring, således at føllet måske selv kan stå og begynde at patte.
Denne intensive behandling kræver i de fleste tilfælde hospitalsbehandling.
Hvis hoppen ikke kan give den nødvendige mælkemængde, kan man købe mælkeerstatninger, som i nogen grad kan erstatte den naturlige mælk.
Føllet skal alt efter dets størrelse tildeles 200 – 300 ml. 6 – 8 gange i døgnet i de første 2 leveuger. Herefter øges mælkeerstatningsmængden gradvist.
Hvis vejret er godt, er der ikke noget i vejen for, at hoppe og det nyfødte føl kan lukkes på fold kort tid efter folingen.
Pas på!
Føllet vil normalt løbe ved siden af hoppen, hvorfor man må være sikker på, at føllet ikke kan komme til skade i folden (dårlige hegn, pigtråd, andet, der kan beskadige føllet).
Efter folingen skal hoppen under alle omstændigheder motioneres, således at den væskemængde, der står i hoppens bør, kan blive tømt ud.
