De første forsøg med nedfrysning af hundesæd stammer fra 1960 érne. De første hvalpe så dagens lys i 1969 i USA efter insemination med dybfrossen hundesæd.
Frostsæd kan være et tilbud til hundeejere, som ønsker arveanlæg bevaret. Hunden tappes for sæd og ved en speciel indfrysningsteknik og derefter opbevaring af sæden i flydende kvælstof, som har en temperatur på minus 196 grader C, er det muligt at holde sæden levedygtig i ubegrænset tid.
Man ved ikke præcist, hvor lang tid sæden vil være levedygtig; men indtil videre må man antage, der er ubegrænset levetid på sædcellerne efter dybfrysning.
Hvis man har en hanhund, hvor man ønsker arveanlæggene bevaret, så kan det være en god idé at fryse sæden. Yngre hunde, to til fem årsalderen, har i reglen en bedre sædkvalitet end ældre hunde, hvorfor den frosne sæd fra disse hunde også synes mere levedygtig efter optøning.
Fordelen ved frostsæd er, at man kan sende sæden over lange afstande, og derved undgå regler om rejse mellem landene.
Befrugtningsresultaterne er mindre end ved naturlig parring, men resultaterne bliver fortsat bedre.
HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man beslutter sig for at nedfryse hundens sæd, så kan man kontakte en sædbank og aftale et tidspunkt for tapning. Det vil være en god idé at tage en brunstig tæve med til sædbanken, fordi det i mange tilfælde vil lette tapningen.
Der kan være nogen variation i hanhundens vilje til at afsætte sæd, men er der samtidig en brunstig tæve, lykkes det som regel. Der findes hanhunde, som ikke vil give sæd uanset, hvad man gør.
