Falsk graviditet, Dyrlægevagten
Hunde fødsler

Falsk graviditet

Falsk graviditet forekommer hos alle tæver uanset race og alder.

Årsag
Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men man antager, det skyldes en ændring i tævens hormonstatus.

Symptomer
Hunden får mælk i pattevorterne, og i reglen opstår lidelsen på det tidspunkt, hvor hunden normalt ville føde hvalpe. Det vil sige ca. 7 – 10 uger efter hunden har været i løbetid. Ofte kan hunden have nedsat appetit, være rastløs, grave sig ned i møbler, tæpper og lign. Det er karakteristisk, at hunden opfører sig, som om den skulle have hvalpe.

Undertiden kan man se, hunden forsøger at lave et leje. I andre situationer leger den og slikker på ting, som om det var en nyfødt hvalp.

Hvad kan jeg gøre?
Kontakt dyrlæge for evt. at få en behandling, som kan være med til at formindske problemet. Har man overvejet ikke at få hvalpe på sin hund, vil det være en god idé at lade den sterilisere. (Se sterilisation).

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten