I uheldige tilfælde kan man komme ud for, at en tævehund med nyfødte hvalpe bliver syg eller dør.
Pasning og pleje af et kuld moderløse hvalpe er i begyndelsen et fuldtidsjob. Hvalpene skal fodres 6 til 8 gange i døgnet, de skal holdes varme og rene og deres fordøjelse skal stimuleres. I det hele taget skal man så godt, det nu lader sig gøre, foregive at være “hundemor” for dem.
Den bedste løsning er at få hvalpene anbragt hos en eller flere ammer de første leveuger.
Dyrlægen vil i mange tilfælde kunne være behjælpelig med at henvise til andre hundeopdrættere.
Kan det ikke lade sig gøre at finde en amme, må man selv opfostre hvalpene. Det indebærer foruden opflaskning af hvalpene også at holde dem rene og vænne dem til omgivelserne. Alt i alt et fuldtidsjob de første uger.
Mælkeblanding til hundehvalpe
Hundemælk har næsten dobbelt så meget tørsubstans, og mere end dobbelt så stort fedt- og proteinindhold som komælk.
Der findes i handelen flere mælkeblandinger til nyfødte hvalpe. De er at foretrække fremfor hjemmelavede blandinger.
Hvis man står i en akut situation og ikke kan skaffe en færdig modermælkserstatning er her en opskrift.
Følgende opskrift kan anvendes.
8 dl.sødmælk
2 dl.kaffefløde
1 æggeblomme
Ingredienserne piskes sammen og opvarmes, men må ikke koge. Herefter tilsættes 4 gr. citronsyre opløst i en spiseskefuld vand.
Blandingen opbevares i køleskab, og man tager kun den mængde ud, som man skal bruge til en fodring. Erstatningen opvarmes så den føles lun på håndens overflade.
Fodringsrutine.
Man behøver ikke fodre mere end 6 gange i døgnet.
Fodertildeling:
0-1 uge: 15-20% af legemsvægten pr. døgn.
1-2 uger: 20-25% af legemsvægten pr. døgn.
2-3 uger: 30-35% af legemsvægten pr. døgn.
Når hvalpen skal indtage mælken anvendes til store hunderacer en almindelig sutteflaske, gerne med en lammesut på, til små hunderacer en pipette eller engangssprøjte påsat en lille gummislange. Man kan også købe specielle hundesutteflasker i forskellige størrelser hos dyrlægen eller dyrehandleren. Hullet i sutten må ikke være større end mælken kommer ud dråbevis.
HUSK! – flasker og sutter skal holdes pinligt rene.
Hvalpen anbringes på et håndklæde, som man har på skødet. Den må ikke ligge for højt med hovedet, fordi den derved lettere kan forsluge sig.
Sondefodring
I stedet for sutteflaske kan man bruge sondefodring.
Sondefodring er speciel aktuel, når man har en svag hvalp, som ikke selv er i stand til at sutte.
Til sondefodring skal man anvende en gummi- eller plastsonde nr. 8 til 10. Man kan hos mange dyrlæger købe sonder eller dyrlægen kan skaffe en og kan demonstrere sondefodringsteknikken.
Før man lægger sonden ned i spiserøret måler man, hvor lang sonden skal være. Dette gøres ved at lægge indgangen af sonden ud for hvalpens næsebor og sætte et mærke på sonden ud for sidste ribben. Herved finder man ud af, hvor langt sonden skal føres ned i spiserøret.
Hvalpen holdes med venstre hånd og sonden føres langsomt ind gennem munden og ned i spiserøret. Man vil se, at hvalpen laver synkebevægelser. Hvis den i stedet hoster, er man kommet i luftrøret. Er man i tvivl, må man hellere gentage ilægningen.
En passende mælkemængde er i forvejen suget op i en engangssprøjte, som er sat på sonden. Tømningen af sprøjten skal foregå langsomt.
Varme.
Det er vigtigt at hvalpene ligger varmt, da deres legemstemperatur de første uger er lav (ned til 36°C).
En varmelampe ophængt over hvalpekassen eller en varmepude anbragt i et hjørne af kassen under et tæppe, er en god hjælp til at holde hvalpene varme. Det er også vigtigt, at kassen er hævet over gulvplan og isoleret, så hvalpene ikke får træk. Rumtemperaturen skal, specielt den første uge, være højere end sædvanligt.
Diarre hos små hvalpe.
Normal afføring hos nyfødte hvalpe har en konsistens som salve og er gulfarvet. Grønfarvet eller klar, slimet eller vandig afføring er ikke normalt. Hvis hvalpen er frisk, kan man fortynde mælkeblandingen halvt med kogt vand og fortsætte med samme mængde som før. Hjælper det ikke, skal man konsultere dyrlæge, for at få den rigtige diagnose og behandling.
Renlighed.
Moderhunden holder hvalpe og hvalpekasse pinlig ren ved at slikke hvalpene og fjerne deres afføring. Den funktion må ejeren også overtage, når man står med et kuld moderløse hvalpe.
Efter hver fodring stryges hvalpene på mave, ydre kønsorganer og over endetarmsåbningen med en fugtig klud/ vat. På den måde stimuleres hvalpenes fordøjelse samt urinerings og afføringstrang.
Socialisering.
De første to-tre uger skal hvalpene have ro til at spise og sove, og kun være i menneskehænder i forbindelse med fodringerne. Omkring tre-ugers alderen begynder deres sanser at udvikles. De bliver nysgerrige og kan gradvist høre mere og mere og skal vænnes til forskellige lyde. Fra fire ugers alderen bør man vænne dem til voksne hunde, hvis der er mulighed for det.
Af hensyn til en eventuel smittefare, skal man ikke invitere “gadens hunde” på besøg.
Når hvalpene er omkring tre uger, kan man begynde at lære dem at drikke. Hæld blandingen op i en lille flad skål, eller en dyb tallerken, som er anbragt på en lille forhøjning. Lad én hvalp ad gangen drikke det, den vil. Støt evt. hvalpen så den ikke vælter op i skålen. I løbet af et par dage begynder man at blande lidt hvalpedåsemad eller opløst blendet hvalpetørkost i mælken, så den får konsistens som vælling.
Når hvalpene har lært at spise selv, kan man gå ned til fem fodringer i døgnet.
Fra fire ugers alderen nedsættes mælketilskuddet gradvist for ved seks ugers alderen helt at tages bort eller evt. erstattes af et måltid bestående af surmælksprodukter.
Hundehvalpe vokser hurtigt sammenlignet med menneskebørn, derfor er det uhyre vigtigt, at kosten er rigtig sammensat af råvarer af høj kvalitet. Det opnås bedst ved at anvende et færdigfremstillet hvalpefoder af god kvalitet.
