Når man ved, at tæven er blevet parret og har fået konstateret, om den skal have hvalpe, er det en god idé at være klar til det tidspunkt, hvor tæven skal føde. Det vil være en god idé at bygge en fødekasse af passende størrelse til hunden i god tid, således at tæven er fortrolig med, at den skal føde i fødekassen.
Fødekassen skal have en dimension således, at tæven kan ligge helt udstrakt. Endvidere skal kassen have så høje sider, at hvalpene ikke falder ud. Kassen kan udmærket laves af træ, og det er praktisk at lægge aviser i bunden, således at disse er lette at skifte i forbindelse med fødslen.
Det er meget vigtigt, at tæven er fortrolig med fødekassen, således at den ikke virker fremmed for tæven, når fødslen går igang. Endvidere er det en god idé at anskaffe modermælkserstatning til hvalpene, hvis tæven ikke har så meget mælk til at begynde med. Modermælkserstatningen kan købes hos dyrlæge og apotek.
Hunden er normalt drægtig i 63 dage, og normal fødseltermin kan være fra 61 – 65 dage efter parring. Før fødslen starter, er det normalt, at legemestemperaturen falder fra det normale 38 – 39 grader til 37 – 38 grader. Man kan forvente, at fødslen går igang ca. 1 døgn efter, at temperaturen igen begynder at stige. Når fødslen går igang, vil tæven ofte virke urolig, puste mere end normalt og være rastløs.
Denne periode kan afhænge af, om det er en førstegangsfødende tæve eller en tæve, der har født flere gange. Det er dog ikke ualmindeligt, at denne indledende fase til fødslen kan vare 1 – 2 døgn.
Når selve fødslen starter, vil man ofte se en grøn fosterblære komme til syne i skedeåbningen. I sjældne tilfælde kan denne blære have et klart udseende. Når fosterblæren kommer til syne, kan man forvente, at hvalpen fødes i løbet af ca. 1 time. Hvis man er til stede, når hvalpen fødes, må man sørge for at lukke op for fosterhinderne (“posen”) således, at hvalpen kan komme til at trække vejret.
Herefter er det ganske normalt, at tæven slikker hvalpen, dels for at holde hvalpen ren og dels for at få hvalpens temperaturregulation til at fungere. Hvis tæven ikke vil slikke hvalpen, er det en god idé at frottere og gnide den med et håndklæde eller lignende, således at temperaturregulationen kommer igang.
Er der tale om svagfødte hvalpe, må man evt. forsøge at blæse luft ned i lungerne på hvalpen, således at vejrtrækningen bliver normaliseret. Som en tommelfingerregel kan man forvente, at der fødes 1 hvalp hver anden time.
Hvis man har på fornemmelsen, at veerne aftager og/eller hunden ikke kan føde en hvalp, må man naturligvis straks konsultere dyrlæge.
Fødselskomplikationer
Det mest almindelige er, at hunden får vesvækkelse. Denne lidelse kan behandles medicinsk af dyrlæge. Endvidere kan en hvalp kile sig fast i fødselsgangen. Der kan også være kollision mellem to hvalpe, således at der er en absolut fødselshindring.
Endvidere kan der være tale om et for stort foster, således at tæven ikke kan føde hvalpen.
I disse situationer er eneste mulighed for at hjælpe tæven at konsultere dyrlæge og få udført fødselshjælp og/eller kejsersnit.
Hvis man har et stort ønske om at få levende hvalpe, må man ikke vente for længe med at få udført kejsersnit, fordi der ellers kan være større risiko for, at hvalpene er døde.
Når fødslen er overstået, vil det være en god idé at konsultere dyrlæge for af få efterset hvalpe og tæve.
Efter fødslen kan man se et rødligt udflåd fra skedeåbningen i op til 10 dage, hvilket er normalt. Hvis tæven har et udflåd, der afviger fra det normale, må man konsultere dyrlæge for at få hunden undersøgt og behandlet.
