Hundens normale drægtighedsperiode er på ca. 63 dage eller 9 uger. Hvis man er i tvivl om, tæven nu er blevet drægtig, kan man få foretaget en ultralydscanning, når tæven er ca. 24 – 28 dage fremme i sin drægtighed. Ved ultralydscanning kan det vurderes hvor mange fostre, der er til stede. Når man således via scanning har fået vished om, at tæven skal have hvalpe, kan man begynde forbedelserne til selve fødslen.
Mindst en uge før fødslen vil det være klogt at sørge for en passende fødekasse til tæven. Den skal være så stor, at hunden kan bevæge sig ubesværet og nemt kan ligge helt udstrakt. Der skal være ca. 20 cm høje sider i kassen, så hvalpene ikke falder ud. I fødekassen kan man lægge aviser, som kan udskiftes efterhånden, som de bliver snavsede. Kassen skal være placeret et roligt sted, og tæven skal være gjort fortrolig med kassen.
I tiden op til fødslen sover og hviler tæven mere end sædvanligt. Det er dog af betydning stadig at bevare en god kondition hos tæven – dog skal lufteturene være kortere, men gerne hyppigere. Der bør gives en mindre mængde foder de sidste 2 – 3 dage før fødslen for at forebygge forstoppelse hos tæven.
Når fødslen er tæt forestående, bliver tæven ofte mere urolig, vandrer mere omkring, halser og skifter ofte stilling. Ca. 1 døgn før fødslen går i gang, falder hundens legemstemperatur fra det normale 38,5 til ca. 37 C.
Dernæst følger opblokningsperioden, som kan vare fra 6 til 12 timer. Der er i denne periode svage udvidelsesveer, og tæven er lidt urolig og ængstelig. Nogle tæver piber og hyler, skraber i gulvet og roder op i aviserne.
Udvidelsesveerne går over i presseveerne, som er kraftigere. Tæven sidder ofte op og presser kroppen mod fødekassen. Imellem veerne kigger hun sig tilbage mod bagparten og slikker kønsåbningen. Der ses en blå/grønlig-sort fosterblære, der brister, og tyktflydende grøn fostervæske kommer ud. De fleste tæver føder normalt stille, men enkelte tæver hyler under hele fødselsforløbet. Tæven ligger som regel ned under selve uddrivningen af hvalpene. Uddrivningen af den første hvalp kan tage nogen tid, op til et par timer. Hvalpene fødes oftest med hovedet først, men kan lige så godt komme med bagparten først.
Tidsintervallet mellem to hvalpe kan variere fra ca. 10 minutter til ca. 1½ time. Som hovedregel må der dog ikke forløbe mere end to timer mellem fødslen af to hvalpe. Hvis tæven har svært ved at presse en hvalp ud, og man kan få fat i den, vil man kunne hjælpe tæven ved forsigtigt at trække hvalpen ud, samtidig med at tæven har presseveer.
Efter fødslen af en hvalp slikker tæven hvalpen fri for fostervæske. Det er normalt, at tæven æder fosterhinder og moderkagen. Tæven vil bide navlestrengen, til den er 3 – 4 cm lang. Tæven vil rengøre hvalpen og skubbe den hen til mælkekirtlerne. Oftest vil en hundefødsel forløbe helt uden problemer, og tæven vil dygtigt og pr. instinkt klare det hele selv. Der kan dog opstå visse fødselskomplikationer:
1. Der kan være for få eller ingen veer.
2. En hvalp kan sidde fast i fødselsvejen.
3. For store fostre eller fosterkollision, der viser sig ved kraftige veer uden en hvalp fødes.
4. Kraftige blødninger.
Disse komplikationer skal undersøges og behandles af dyrlægen. En del kan klares medicinsk, andre må nødvendigvis klares ved fødselshjlæp og kejsersnit. Det gælder om at sikre tæven og hvalpene den bedst mulige behandling.
Selv efter en ukompliceret “hjemmefødsel” er det klogt at få kontrolleret tæve og hvalpe hos dyrlægen.
