Ringorm er ikke en orm, som mange fejlagtigt tror. Ringorm er en hudlidelse, der forårsages af visse svampe. Der er flere forskellige arter.
Sporer:
Svampe formerer sig ved sporer, som er ganske usynlige. Ringormesvampens sporer danner ingen undtagelse. Hvis en kanin kommer i kontakt med sådanne sporer, og kaninen har et mindre sår eller en lille rift et eller andet sted, så vil svampen angribe dette sted og begynde at brede sig i kaninens overhud og hårsække.
Huden læderes, hårene knækker af, og man ser den karakteriske runde ring “ringorm”.
Det er meget almindeligt, at se sygdommen hos kaninunger 3-6 uger gamle. Hudforandringerne kan optræde overalt på kroppen, men det mest almindelige er at se forandringerne omkring mund, øjne, ører, samt på forben og halerod.
Det er karakteristisk, der som regel er hårtab eller afbrækkede hår og kaninen har evt. kløe på de forandrede hudområder. Ofte ser man rødme i huden.
HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis kaninen har kløe, og man kan se hudforandringer, kan det være et tegn på ringorm.
Ringorm er ubehagelig for kaninen.
Ringorm er ubehagelig at se på.
Ringorm smitter fra dyr til mennesker.
Ringorm kan behandles.
Kontakt derfor dyrlæge.