Øret udgøres af det ydre øre, mellemøret og det indre øre.
Det ydre øre, som er beklædt med hud, minder om en tragt, hvor den øverste kegleformede del af tragten opfanger lyde, som gennem røret i tragten leder lyden til bunden af tragten, hvor trommehinden sidder.
Trommehinden danner grænsen mellem det ydre øre og mellemøret. Denne membran er tynd og minder i udseende om et trommeskind. Når lydbølger, rammer trommehinden, sættes denne i svingninger. Disse svingninger påvirker øreknoglerne, som sidder bag ved trommehinden med de samme svingninger. Herefter forplanter lyden sig sig til hjernen, og lyden opfattes.
Hos fritgående kaniner kan man se rysten med hovedet og kradsen med bagbenene omkring ørerne. Undertiden slynges et skorpeagtigt, gulbrunt materiale ud af ørerne, endog i en ret stor afstand fra kaninen.
Det viser sig som regel, at dette materiale indeholder øremider. Hvis man fjerner skorpelaget i øret fremtræder huden rød, fugtig og fortykket, og kaninen viser tegn på smerte. Smitte sker fra kanin til kanin, og ofte bliver kaninunger smittet fra moderen. Øremider hos kanin kan ikke overføres til andre dyr. Når miden stikker sine munddele gennem huden i øret, kommer der kløe i øret. Efterhånden opstår en betændelse i ørelappen, som kan medføre, at trommehinden går i stykker.
Ørebetændelse kan også skyldes infektion med bakterier. I disse tilfælde kommer der flåd fra øret, som har en ubehagelig lugt.
Hvis ørebetændelsen griber over på mellemøret, og der opstår en mellemørebetændelse, kan man se skæv holdning af hoved og hals samt tvangsbevægelser. Hovedet kan være drejet op til 180 grader, således at ørerne hænger nedad. Kaninen kan også have en tumlende gang og have cirkelbevægelse til den side, hvor øret er sygt.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis kaninen viser tegn på kløe i ørerne eller hælder på hovedet, kan det skyldes en ørelidelse.
Hvis man opdager et gulbrunt materiale, som er synligt eller kommer ud af øret, så er det sandsynligvis øremider. Man kan se miderne med det blotte øje.
Hvis man ikke selv kan påvise miderne, vil en undersøgelse hos dyrlæge kunne sikre en diagnose.
Er man uheldig at få øremider i kaninerne, må man behandle hele flokken, fordi lidelsen smitter.
Dyrlægen kan anvise et egnet lægemiddel.
Har man mistanke om ørebetændelse, som ikke skyldes mider, må man konsultere dyrlæge for at få den rigtige diagnose og den rigtige behandling.
