Gnavere Kaniner

Maddiker

Maddiker Gnavere Kaniner

Det er ofte et ulækkert billede, som møder ejeren, når man pludselig opdager maddiker på kaninen.

Spyfluer er årsagen til problemet, fordi disse lægger deres æg i områder, hvor der er fugtigt, og hvor huden eller slimhinder ikke er intakte. Æggene klækkes, som gråhvide, bevægelige, ormelignende larver, som bliver til det, som man kalder maddiker.

Problemet ses hyppigst i sommerperioden, hvor det er varmt. Ofte er det endetarmsregionen, som er sæde for infektionen, fordi kaninen har diarre på grund af fodring med kraftig grønt græs.
Rifter, sår eller andre vævslæsioner kan også give grobund for at spyfluerne får mulighed for at lægge æg.

Når maddikerne er udviklet, vil de på grund af deres bevægelse være medvirkende til, at huden ikke heler som normalt. Hvis man ikke opdager maddikerne, kan disse i løbet af få døgn forårsage så store hudforandringer, at væsketabet fra kaninen bliver så voldsomt, at kaninen “bukker” under.

Problemet bliver derfor større og større dag for dag, hvis ikke kaninen kommer under behandling.

HVAD KAN JEG GØRE?
Opdager man, der er spyfluer omkring kaninen, skal man straks undersøge hele kaninens hudoverflade. Herunder er det vigtigt at efterse bugen, hudfolder omkring køns og endetarmsåbning, fordi det ofte er her problemet begynder på grund af fugtighed fra urin og afføring.

Hvis man ser maddiker, skal man straks gå i gang med en behandling.

Flyt kaninen til et køligt sted. Dernæst kan man skylle området med en 3,0 %brintoverilteopløsning. Maddikerne bliver herved mere bevægelige og kommer op til hudoverfladen i en rensende og brusende væske.

Dernæst tager man en hårtørre og forsigtigt i passende afstand fra huden, tørrer man maddikerne, som på grund af udtørring springer væk fra hudområdet som “knust” krystal.

Proceduren gentages indtil der ikke er tegn på flere maddiker.

Det er nødvendigt at foretage inspektion flere gange i døgnet for at sikre sig, der ikke er flere tilbage.

Sårpudder eller andet, som kan virke udtørrende på huden kan tilrådes.

Selvom det umiddelbart kan virke ulækkert, så er mulighederne for helbredelse gode, med mindre kaninen er meget svag.

I disse tilfælde vil man tilråde aflivning.

  

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten