Mundhulelidelse, Dyrlægevagten
Gnavere Kaniner

Mundhulelidelse

Forvoksede tandrødder kan forekomme hos kanin. Symptomerne kan være kronisk enkelt- eller dobbeltsidigt øjenflåd, hvis de forvoksede tandrødder forekommer i overkæben.

Hvis det er forvoksede tandrødder i underkæben, kan man ofte mærke, at underkæben er fortykket visse steder. Forvoksede tandrødder vil kunne bekræftes ved en røntgenundersøgelse.

Endvidere må man være opmærksom på, at der kan forekomme fremmedlegemer i mundhulen. Det kan f.eks. være perler eller solsikkekerner, der har kilet sig fast i fortænderne. Der kan også være indkilet spidse foderemner i kindtandsrækken, hvilket senere kan forårsage infektion i mundhulen.

Tidseltorne kan bore sig ind i mundhuleslimhinden og bevirke, at der opstår en infektion i kinden. Symptomerne er fuldstændig som ved forvoksede kindtænder og understreger nødvendigheden af en grundig mundhuleundersøgelse (se tandfejl).

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten