Årsag
Skyldes virus.
Symptomer
De første sygdomstegn er slaphed, hævede øjne og øjenbetændelse. Senere ses feber, kraftigt næseflåd og åndedrætsbesvær. Efterhånden udvikler sygdommen sig således, at hovedet bliver voldsomt hævet, ørerne og den nederste del af halsen er hævede. Efterhånden angribes kønsorganerne, hvor man hos hundyret ser skedeflåd og hos handyrene væskeansamling i pungen. Døden indtræder 10 – 12 dage efter, dyret er blevet smittet.
Hvad kan jeg gøre
Der findes ingen behandling. Sygdom medfører dyrets død i alle tilfælde. Bemærk kaninpest hører til de ondartede smitsomme sygdomme, der skal indberettes til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er derfor nødvendigt, når man har mistanke om sygdommen at konsultere egen dyrlæge.