Næseblod, Dyrlægevagten
Katte Førstehjælp

Næseblod

Næseblod, DyrlægevagtenNæseblod kan optræde fra et eller begge næsebor. Det er i de fleste tilfælde en lidelse, som optræder lokalt i næsebor, næsehule, hjerne eller i et område mellem svælg og næsehule. 

Der kan være forskellige årsager til  næseblod. Det mest almindelige er tilskadekomst, f.eks. trafikuheld, faldskader og indtrængende fremmedlegemer. Herved beskadiges næsen,  næsegang eller næsehule og under uheldige forhold, kan blødningen skyldes en hjerneskade. 

Herudover kan der være en række sygdomme, f.eks. svampeinfektioner, svulster. En manglende evne til at blodet størkner kan medføre næseblødning.
Forhøjet blodtryk, lavt medfødt/erhvervet stofskifte kan også disponere for næseblødning.
Når man konstaterer næseblødning, er det i reglen generende både for katten og ejeren, dels fordi katten er irriteret (nyser), dels fordi der kommer bloddryp i kattens omgivelser.
For at finde ud af, hvorfor kattten har næseblødning, kan det i mange tilfælde være nødvendigt at foretage forskellige undersøgelser.

HVAD KAN JEG GØRE?
Man skal bevare roen, når katten bløder fra et eller begge næsebor. 
Hvis katten har næseblod fra begge næsebor efter trafikskade, fremmedlegemer eller fald, skal man straks rette henvendelse til dyrlæge. Hvis blødningen er voldsom, kan man forsøge at udtamponere næsehulen. Dette er  ofte vanskeligt, fordi katten vil nyse og pruste. Derfor vil det i mange tilfælde være nødvendigt at berolige/bedøve katten.

Hvis næseblødningen er fra et næsebor, kan der være flere årsager, hvorfor ejeren bør være indstillet på, at yderlig undersøgelse kan være nødvendig.

Man kan også forsøge at “ise” det område ned, hvorfra man mener blødningen kommer. Også dette kræver i reglen en beroligelse/bedøvelse af katten.
Hvis man finder årsagen til næseblødning, er der mulighed for behandling og helbredelse. Er der fundet tegn på ondartede kræftsvulster er behandling tvivlsom, og man bør overveje at lade katten aflive.     

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten