Forgiftninger, Dyrlægevagten
Katte Førstehjælp

Forgiftninger

Forgiftninger, DyrlægevagtenHvis katten er nedstemt og har mistet appetitten, er det ikke ualmindeligt, at kattens ejer tænker på, om katten kan være forgiftet. Har man mistanke om forgiftning, må man forsøge at finde ud af, hvilket giftstof katten kan have indtaget. 

Det mest almindelige er muse- og rottegift, men der er et utal giftige stoffer, som katten kan have indtaget, så derfor er det vigtigt, at man forsøger at finde ud af, hvilket stof katten kan have spist.

Endvidere er det nødvendigt at vide, hvornår katten kan have indtaget giftstoffet og evt. hvor meget katten kan have indtaget. Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at kontakte dyrlæge.

Ofte vil det være muligt at påvise, hvilken gift katten har spist, hvis man kender stoffet, hvorimod det vil være vanskeligt at ” finde ” og påvise giftstoffet, hvis man overhovedet ikke har nogen fornemmelse af, hvad katten kan have indtaget.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten