Hunde øre- & øjenlidelser

Øjenundersøgelse for PRA

Øjenundersøgelse for PRA Hunde øre- & øjenlidelser

Scan - 335PRA betyder fremadskridende nethindesvind og er en arvelig sygdom i øjets nethinde. Når hunden fødes fungerer nethinden normalt, men begynder senere at svinde hen (atrofiere).

Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommens begyndelse er forskellig fra race til race og kan variere indenfor den enkelte race.

Sygdommen starter med “natteblindhed”, hvor hunden ser dårligt i tusmørke, og hunden vægrer sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser f.eks. ved  lufteturen om aftenen. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind. Det varierer fra hund til hund, hvornår den totale blindhed indtræffer.

I de mere fremskredne stadier ses hos nogle racer ofte grå stær (cataract) som en følgesygdom. Denne form for grå stær må ikke forveksles med arvelig cataract, der også findes hos mange racer.

Behandling
Der findes ingen behandling, som kan forsinke, standse eller vende det fremadskridende tab af synet.

Diagnosen
For at sikre korrekt PRA diagnose, skal hunden undersøges af en dyrlæge, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel. Undersøgelsen foregår hos en dyrlæge, der er specielt uddannet i at foretage undersøgelser for arvelige øjensygdomme. Ved undersøgelsen benyttes specielt udstyr, og hundens øjne dryppes før undersøgelsen med et lægemiddel, som udvider pupillen.

Der foregår på verdensplan et stort videnskabeligt arbejde for at kortlægge det gen, som er årsag til PRA. Genet er fundet hos nogle enkelte racer, og her kan diagnosen stilles ved en DNA-test (det genetiske fingeraftryk). Derved kan man forhindre, at anlægsbærere, der ikke selv har symptomer på sygdommen, anvendes i avl.

Årsag til PRA
Sygdommen er arvelig, d.v.s.  hvalpen har arvet sygdommen fra begge sine forældre. I alle racer, hvor arvegangen er klarlagt, er der tale om en simpel recessiv (vigende) arvegang. Derfor behøver ingen af forældrene at have tegn på sygdommen, men kan alligevel give afkommet PRA.

Arvegang
* Hvis begge forældre har PRA, vil alle hvalpe få sygdommen.

* Hvis begge forældre er bærere af PRA-genet, vil 25% af deres afkom få PRA i udbrud. 50% vil være bærere uden at udvikle PRA og 25% vil hverken være bærere eller få PRA.

Derfor har man hunde, der er
* PRA tilfælde, der har fået konstateret sygdommen.

* Anlægsbærere, der kan give PRA til deres afkom, men ikke har eller får sygdommen.

* Hunde, som ingen anlæg har for PRA.

Ved øjenundersøgelser kan man ikke skelne mellem de sidste to grupper af hunde. Problemet er kort og godt, at raske hunde kan bære sygdommen, uden at det på nogen måde kan ses. Ikke før to raske anlægsbærere får syge hvalpe, kan anlægget (genet) konstateres.

Hvordan får vi udryddet PRA?
Man kan forebygge udbredelsen af sygdommen ved at undersøge alle racers avlsdyr med et vist interval. Derfor har et stigende antal raceklubber indført obligatorisk øjenundersøglser før avl. Ved påvisnng af PRA er der indført avlsrestriktioner. Den Danske Dyrlægeforenings panel af øjendyrlæger udsteder en attest, der for de fleste racer ikke må være over 12 måneder gammel på parringstidspunktet (Tibetansk Terrier 6 måneder).

En hund med PRA
Hvis en hund får stillet diagnosen PRA, udelukkes den fra avl. Det samme gælder forældrene, da det er fra begge forældre, hvalpen har arvet sygdommen. Hvis hunden allerede har avlet hvalpe, når PRA konstateres, bør disse også udelukkes fra avl.

Hvad med hundens kuld-søskende?
Disse er ikke omfattet af avlsrestriktioner, da de ikke med sikkerhed har anlægget (genet) for PRA. Forud for avl anbefales det at undersøge avlspartnerens afstamning grundigt, da det er meget vigtigt, at hunde, hvor PRA-genet er kendt i afstamningen, ikke parres med hunde med samme problem.

Søg information og hjælp hos raceledelsen
Øjenattesterne sendes til Dans Kennelklub´s sundhedsudvalg og derfra videre til de enkelte raceklubber. Der indsamles til stadighed viden og data på hunde – ikke alene i Danmark – men over hele verden, fordi bekæmpelse af PRA er et internationalt anliggende.

Der udveksles information om PRA mellem de enkelte lande, og DKK har en database med oplysninger om registrerede tilfælde af PRA her i landet.

Alle har i dag adgang til disse oplysninger, og den enkelte raceklub kan vejlede opdrætteren for at undgå brug af kendte anlægsbærere i avlen.

Udarbejdet af Dansk Selskab for Veterinær Ophtalmologi.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten